Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 12: Museo Vasco, Bilbao

Kategori: Temaer
Visninger: 572

 

Nævner man byen Bilbao, så tænker eller siger mange straks Guggenheim Museet. Og indrømmet, det er et arkitektonisk storværk, som det ligger der ved floden, som snor sig gennem byen. Byggeriet åbenbarer sig set fra øst først med en tårnlignende forvredet konstruktion beklædt med marmorplader, derefter ser man fra en edderkoppelignende skulptur selve museet, en imponerende konstruktion af stål, jern, glas og marmor. Bygningen er tegnet af Frank Ghery og blev efter mange års byggeri åbnet som kunstmuseum i 1997. Ghery har undgået lige linjer. Alt er i bølger eller cirkler, og beklædningen er inspireret af fiskeskæl. Museet rummer 11.000 kvadratmeter udstilling. Byggeriet er betalt af Guggenheim Foundation, og denne stenrige fond driver også kunstmuseer i New York og Venedig. Bygningen i Bilbao betegnes som et af det 20. århundredes arkitektoniske mesterværker. Især den bølgende, kontrastløse facade med lysreflekser – der er ingen synlige vinduer – gør et stærkt indtryk.

 Guggenheim Museum i Bilbao

Foran museet sidder denne dag en gadegøgler klædt ud som en hest. Med to stykker træ kan munden klapre højt. Hestens klapren og mimik fanger de små børn, som passerer forbi. De stopper op og er forundrede, nysgerrige - situationen er morsom. Men vi må videre, for vi skal ikke ind på Guggenheim, nej ikke i dag. Vi er i Baskerlandet og må have noget at vide om baskerne og deres historie og går derfor langs floden op til ”Casco Viejo”, den gamle bydel, hvor ”Museo Vasco” eller "Euscal Museoa” ligger.  

Baskerlandet har sit eget sprog og sin egen kultur, og det er den, vi er på sporet af. Det baskiske flag vejer overalt i Bilbao. Det er et nemt for os at genkende, nemlig dannebrog med et grønt kryds.

Det baskiske museum ligger i et forhenværende jesuitterkloster fra 1600-tallet, ikke langt fra Plaza Nueva. Det åbnede i 1921 og er et etnologisk museum, fint tematiseret omkring de traditionelle erhverv som var kvægbrug og fåreavl især i bjergene, handel, skibsfart, håndværk og fiskeri. Gamle fotografier og scenerier viser beklædningen f.eks. ses fårehyrderne med baskerhue, stok, pels over ryggen, skindsko og tykke uldsokker. En særlig profession, som baskerne deltog ivrigt i, var hvalfangst, og de var tidligt på færde. I 1400-tallet foregik fangsten i Biscayabugten. Da hvalerne her forsvandt, sejlede de baskiske hvalfangere op i Nordatlanten til Grønland, Island og Svalbard. Jagten foregik mellem oktober og maj, just ikke noget behageligt tidspunkt at befinde sig på de breddegrader. Også farvandet ved Newfoundland blev besøgt. De tidlige hvalfangere oprettede stationer i land med trankogerier. Arkæologiske undersøgelser har dokumenteret disse steder, hvor også gravpladser for omkomne søfolk er blevet fundet. 

Også som handelsfolk og søfarere gjorde baskerne sig gældende. I årene omkring 1300 blev Bilbao den vigtigste handelsby mellem den iberiske halvøs nordlige del og Nordeuropa, og den castilianske konge gav byen og territoriet Biscaya handelsettigheder. Fra Bilbao blev udskibet uld og jern til Flandern, England og Frankrig, og via Bilbao indførtes tekstiler, silke og luksusartikler til Spanien. Baskerne havde egne skibe, bygget på lokale værfter og baskiske søfolk gjorde sig gældende i Brügge og i Nantes.

Fiskeriet har haft stor betydning i Baskerlandet og mange modeller af fiskefartøjer og gamle fotografier dokumenterer fiskeriets historie. Biscayabugten var og er et fiskerigt, men stormfuldt farvand. Fartøjerne var specialiserede, f.eks. sejlede større fiskeskibe med små både på dækket til Newfoundland (Terranova) for at fange torsk. Andre sejlskibe var bygget til tunfiskeri. I det lokale fiskeri var kvinderne uundværlige ved rensning og klargøring af garn samt behandling og salg af fangsten.

 Udsnit af fiskeriudstillingen i Museo Vasco

Baskerlandets meget varierede landskab illustreres ved en landskabsmodel, som næsten fylder et helt rum - bjerge, veje, vandløb og floder ses. Floden Nervión i Bilbao var en af de meget få naturhavne langs den barske kantabriske kyst, og den er forklaringen på Bilbaos beliggenhed og succes. 

Efter en lang nedgangsperiode blomstrede Bilbao op i sidste halvdel af 1800-tallet og fik jernindustri og skibsbyggeri.

Under borgerkrigen i mellemkrigsårene blev Baskerlandet erobret af fascisterne, og det frygtelige luftbombardement af landsbyen Guernica er takket være Pablo Picassos maleri i evig erindring. En nationalistisk, antibaskisk udvikling indledtes, og dette førte til væbnet kamp mellem Franco-styret og ETA - den baskiske selvstændighedsbevægelse. I 1970-erne og 80-erne blev mange fabrikker og værfter lukket, og der kom arbejdsløshed og uroligheder. Men i 1990-erne blev en urban genrejsning gennemført. Mange nye bygninger opførtes på de gamle fabriksområder og kulturen fik et løft med bl.a. Guggenheim Museet.

 Hængebroen over floden Nervión

I dag er Bilbao en livlig by, som kan byde på mange kulturelle oplevelser. Gode museer foruden de to nævnte er: Bellas Artes, Museo Maritimo og Museo Arqueologico. Hertil kan føjes en udflugt til havet og passage over floden på den hængebro, som Alberto Palacio, en af ingeniør Gustave Eifels lærlinge, tegnede i 1893. Byen har metro, og i den gamle by kan man gå rundt til fods. Husk at her spiser man varm mad hjemme eller på restaurant kl. 14. Om aftenen må man forsyne sig med de meget lækre pindemadder - "pinchos" - som enhver ordentlig café eller bodega har i rigelig mængde.

Ongi etorria Euskadi!

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen"

[Historie-online.dk, den 25. juni 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 15: Thomas Jeffersons Monticello
Museum på Rejsen 20: Anchorage, Alaska
Museum på Rejsen 3: Skåne