På uretfærdig jord

Skelflyttere og nattepløjere var ikke blandt de folk, man helst ville møde på en mørk nat...

En del af den ældre danske tradition om genfærd handler om et emne, der var vigtigt for bondesamfundets mennesker: Om folk, der går igen, fordi de har fået jord på uretfærdig vis. Her er gengangerne mænd, der gennem småtyveri, har tilegnet sig noget af naboernes jord.

Den natlige plovmand
Nattepløjeren har pløjet furer fra naboens mark til sin egen, og går derfor i reglen og råber, at der skal pløjes et vist antal furer tilbage til nabomarken. Om nogle nattepløjere fortælles, at de kidnapper natlige vandrere til at pløje for sig, og først lader dem gå, når de fx har været marken rundt tre gange - eller måske endda først ved daggry. 

Skelflytning
Skelflytteren har flyttet skelpælen til sin egen fordel. Efter døden lusker han rundt og pusler ved pælen, eller han flytter med en skelsten. Nogle skelflyttere går og råber, fx "Her er ren og ret skel", på stedet, hvor den flyttede skelpæl burde have stået. Andre spørger med klagende stemme: "hvor skal jeg sætte den, hvor skal jeg sætte den", og får tit ro, når en frisk knægt drister sig til at sige, at genfærdet skal lægge stenen, hvor den blev taget.
Markerne kan også hjemsøges af folk, der har svoret falsk for at få mere jord, eller landmålere, der har ladet sig bestikke under udskiftningen, og derfor må gå omkring og rasle med deres målerkæder.

Billede: I dagslys var det ikke farligt at møde en mand bag ploven. men om natten var det en anden sag!