Menu

Hvad er gengangere?

Kategori: Temaer
Visninger: 5149

Gengangerne er udtryk for en uorden. Det "normale" er, at der er en helt klar og utvetyding skillelinje mellem de levendes og de dødes verden

Når et menneske holdt op med at leve, burde det gå over i de dødes verden og sikres en plads i det hinsidige gennem forskellige skikke og ritualer. Ritualer og skikke kunne være af officiel karakter, og foregå i forbindelse med den kristne begravelse. Men man mente også, at folkelige skikke i forbindelse med dødsfald kunne være vigtige for at forhindre, at en afdød vendte tilbage. 

I folketroens verden oplevede man ofte, at en person ikke fik hvile. Det kunne dels opfattes som en straf, og dels som en form for "ulykke" der ramte den afdøde. Under alle omstændigheder var der ikke tale om en ønskværdig tilstand - tværtimod om noget, man helst skule undgå. 

Gengangerisagn handler derfor meget om de levendes verden, og om hvordan man burde opføre sig. Også i dag findes der beretninger om skikkelser, lyde og hændelser, som fortællerne ikke mener, at de kan finde en naturlig forklaring på.

Se relaterede artikler
Helhesten
Almuespøgelser
Gravsoen