Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 48: Skt. Petersborg

Kategori: Artikler
Visninger: 541

 

Det hænder, man i et selskab kommer ind på spørgsmålet: Hvilken by i Europa er den smukkeste? Nogle mener Rom eller Firenze, andre Paris eller Amsterdam, atter andre Stockholm, men det er påfaldende at en af de allersmukkeste sjældent nævnes: Skt. Petersborg. Den gamle bydel og dens monumentale bygninger er i 1990 erklæret for UNESCO verdensarv.

Byen ligger ved Nevafloden og er omgivet af vand, ja den har et kanalsystemet, som er større end Amsterdams. Byens arkitektur er enestående. Størstedelen af bygningerne i byens centrum er fra 1700-og 1800-tallet, mange er palæer, og de er tegnet af tidens bedste arkitekter, ofte italienske. Byen var det russiske riges hovedstad fra 1712 indtil 1918. Skt. Petersborg er en by med en storslået, men også en tragisk fortid. Lad os begynde med det storslåede.

Zaren af det store russiske rige Peter, kom til magten som barn, og som ung kastede han sig med en utrolig energi og beslutsomhed over moderniseringen af sit land. Selv foretog han rejser i Europa, hvor han og hans følge studerede byggeri, skibsbygning, administration, handel og industriel virksomhed. Måske kan man erindre læseren om, at Danmarks konge omtrent på samme tid foretog en kostbar lystrejse til Venedig og muntrede sig dér. Blandt de mange nye tiltag, den unge zar Peter iværksatte, var måske det mest ambitiøse flytningen af rigest hovedstad fra Moskva til et sted, hvor Nevafloden løb ud i den Finske Bugt. Området var meget sumpet, og der boede næsten ingen folk, men for Peter, som ønskede en maritim hovedstad og god forbindelse vestpå samt en russisk flåde, var placeringen optimal. Naturligvis måtte den nye by og havn have en fæstning, som kunne beskytte byen og handlen mod angreb, især fra den agressive nabo Sverige.

Peter-Paul fæstningen med katedralen set fra Neva floden. foto om.

Peter- Paul fæstningen blev påbegyndt i 1703, og det tog 30 år at gøre den færdig. Det er et godt sted at starte udforskningen af byen, fordi stedets historie begynder her. Det er nemt at komme til stedet med metro nr. 2 til Gorkovskaya. Dominico Trezzini tegnede fæstningen og den katedral, som blev bygget midt i fæstningen. Med sit høje tårn og guldbelagte spir, der som en lanse rager op i himlen, er Peter Paul Katedralen en af byens mest iøjnefaldende bygninger. Katedralen er zarfamilien Romanovs gravkirke. Her ligger de alle begravet fra Peter d. 1 til Nikolaj d. 2, den sidste zar, henrettet under revolutionen. Kirken er ingen typisk russisk kirke. Den er indvendig en italiensk barokkirke og pranger ved sit rige inventar af marmor, forgyldte træskærerarbejder og vægmalerier. Kejserinde Dagmar, Christian d.9's datter og zar Alexander d. 3's hustru, ligger også begravet her. Hun var den eneste i zarfamilien, som undslap revolutionen, og hun døde i Danmark. I 2006 førte et dansk orlogsskib hendes kiste til Skt. Petersborg, hvor hun nu ligger begravet ved siden af sin mand.

Fæstningen har seks bastioner og er meget velbevaret. Et klenodie findes ved billetkontoret, nemlig et smukt gulkalket barokhus, hvor zar Peters båd er opbevaret. Det er en lille hollandsk sejlbåd, som Peter fik bygget som ung, og hvori han lærte sig at sejle. Den kære båd kom med til hans nye hovedstad Skt. Petersborg. Om sommeren bades der på stranden neden for fæstningen og her kommer også byens vinterbadere med hang til det kolde gys.

 Motorbåde sejler turister rundt i byens kanaler. foto om

Vil man nyde Skt.Petersborg, så skal man absolut tage på sejltur. Der er flere muligheder, f.eks. udflugtsbåde som sejler op og ned ad Nevaen, og man kan vove sig videre videre østpå til kanalen og Ladoga-søen. Faktisk kan man sejle hele vejen til Moskva eller ad kanaler nordpå helt til Hvidehavet og Murmansk. Vil man se nærmere på byen, så foretager mindre motorfærger kanalsejladser rundt i byen. På den måde får man set de overvældende mange palæer, som de russiske adelsslægter opførte i rigets hovedstad. Om vinteren boede godsejeren og hans familie i palæet, dyrkede selskabsliv og teater, og om sommeren opholdt de sig på deres gods langt borte fra Skt. Petersborg.

Zar Peters sommerresidens bygget 1710-1714 efter tegning af Domenico Trezzini. foto om

Zaren havde også sin sommerbolig og sin vinterbolig. Zar Peters vinterbolig lå ved floden lidt øst for det senere opførte Eremitage Teater, og længere mod øst lå sommerpaladset med en stor have. Begge bygninger er bevaret. Men for de efterfølgende zarer var Peters vinterbolig alt for beskeden. I årene 1754 til 1763 fik den italienske arkitekt Bartolomeo Rastrelli til opgave at bygge et større vinterpalads og den første russiske enehersker, som rykkede ind i paladset var Katharina d. 2. Det prægtige palads ligger ud til Nevaen, i dag med en hvid og jadegrøn facade og det hører til blandt de fornemste bygningskomplekser i Europa. Det kan måle sig med Versailles og er selvfølgelig et "must see" for alle byens gæster.

Vinterpaladset set fra paradepladsen. foto om.

Zarina Katharina begyndte allerede i 1764 at samle kunstgenstande. Det var på mode i de europæiske kongehuse, og på den måde blev vinterpaladset et kunstkammer og et museum, i dag et af verdens største. Paladset blev udvidet med tilbygningerne Lille Eremitage og Store Eremitage og i 1852 med Ny Eremitage.

Museet har åbent hver dag, undtagen mandag, og det er ikke muligt at se alle samlingerne på en dag. Der er over 1000 rum i komplekset. Man skal forstå, at dette ikke er noget historisk museum, men et museum som rummer kunstskatte samlet gennem 150 år af nogle af datidens rigeste mennesker, zarfamilien. Hovedindgangen befinder sig midtrisalitten i facaden ud mod floden. Her findes billetkontor, atm, garderobe, toiletter, information, audioguide udlejning, postservice og museumsbutik.

Paladset og den indvendige udsmykning er i sig selv et kunstværk. Her ses en af Vinterpaladsets overdådigt udsmykkede sale. foto om.

Museet har tre etager og bugner af kunstværker: malerier, skulpturer, orientalsk kunst, porcelæn, fund fra antikkens Grækenland og Italien, møntsamling og et helt skattekammer fyldt med guld og juveler. De antikke kunstgenstande befinder sig på første sal, mens der på anden sal er europæisk kunst fra middelalder til år 1800. Tredje sal rummer europæisk kunst fra 1800 til 1900 samt byzantinsk, mellemøstlig og asiatisk kunst.

Samlingerne af europæisk kunst, især oliemalerier, tiltrækker mange. Her er værker af Michelangelo, Leonardo da Vinci og Titzian, og verdens største samling af Rembrandt malerier samt værker af mange andre kendte kunstnere: Rubens, el Greco, Vincenzo, Petrocelli, Gainsborough, van Gogh, Gauguin, Picasso for blot at nævne nogle. En særlig samling findes af de franske impressionister Monet, Cezanne, Renoir. Den byzantinske kunst er betydelig, spændende og ret ukendt i Vesteuropa. Endelig er der naturligvis meget russisk kunst - bl.a. smykker fra det verdenskendte værksted Fabergé, som især leverede til zarfamilien og hoffet.

Oliemaleri "De elskende" af Giulio Romano, ca. 1525 i Eremitagen, foto om

Efter februarrevolutionen rykkede den provisoriske regering ind i vinterpaladset, og ved oktoberrevoutionen stormede bolsjevikkerne paladset. Vinterpaladset blev ikke ødelagt under revolutionen. Soldater beskyttede de uerstattelige værdier med opplantede bajonetter. Her var ellers nok at stjæle for fattige mennesker, og dem var der mange af.

Der er stribevis af andre museer at se i Skt. Petersborg. Det russiske museum, Marinemuseet ved Rostrum søjlerne, Litteraturmuseet, Pushkins Museum, Artillerimuseet, Museet for Nutidskunst osv. osv.

Og der er de mange kirker og katedraler, f.eks. Isaak Katedralen og Kazan Katedralen, og bemærkelsesværdige bygninger som Admiralitetet, Marmor Paladset, teatrene, f.eks. Mariinskij teatret, hvor der vises ballet, operaen og philharmonien.

En spadseretur ad Nevskij Prospekt, byens gamle 4,5 km lange hovedgade, er også en oplevelse. Der er restauranter, spændende butikker at se, ikke mindst i det gamle varehus Gostiny Dvor ved metrostationen af samme navn. I Sovjettiden var det stedet, man shoppede. Dengang var der vareknaphed, og folk måtte stå i kø. På et studiebesøg før 1989 fik vore russiske kolleger, arkæologer, nys om, at der var kommet armensk kognak til byen. Straks måtte vi afsted til den nærliggende fødevarebutik og stillede os op i køen af husmødre, officerer, kontorfolk, studerende, matroser og altså arkæologer. I løbet af ret kort tid var der udsolgt, for armensk kognak er en udsøgt vare og den var billig. "Tag den med flest stjerner", forklarede en officer og pegede på sin egen epaulet med stjerner. Det blev til en femstjernet kognak. Den var god!

Tilbage til Skt. Petersborgs historie - og nu til den tragiske del: krig! Ud for Petrogradskaya kajen ligger på floden et fartøj, som rummer denne tragiske historie: Krydseren "Aurora", i dag et minde om tre slemme krige. Den ene værre end den anden.

Krydseren "Aurora" i Skt. Petersborg. Skibet er stadig en del af flåden og har en besætning af værnepligtige, som vedligeholder det. foto wikipedia.

"Aurora" løb af stabelen i 1903, et moderne krigsskib dengang, i dag en flydende museumsgenstand. Allerede i 1905 kom "Aurora" i kamp. Den russiske regering erklærede krig mod Japan efter Japans overfald på flådebasen Port Arthur. De to landes interesser stødte sammen i russisk fjernøsten, og zarens regering sendte den russiske Østersøflåde af sted mod Japan. En lang og kostbar rejse, som kom til at ende med en tragedie for de mange russiske søfolk i flådens skibe. De blev angrebet af de velforberedte japanere, og skib efter skib blev sendt ned på havets bund. Et af de få skibe, som slap væk takket være sin hurtighed, var "Aurora". I Rusland vakte krigen sorg og raseri. Den 22. januar 1905 havde den sociale uro ført til en massakre i Skt. Petersborg på demonstrerende, som krævede bedre levevilkår. Zarens magt var rystet og der indførtes politiske og økonomiske reformer.

Men reformerne virkede kun langsomt og i 1914 førte zarens regering landet ind i en ny stor krig, første verdenskrig, som blev en tragedie for Rusland. "Aurora" dampede rundt i Østersøen på patruljering, men kom ikke i direkte kamp. På land medførte krigen nederlag på nederlag og store tab af menneskeliv samt sult og elendighed. I februar 1917 brød revolutionen ud i Skt. Petersborg. Denne gang overlevede zarstyret ikke. De revolutionære satte zaren fra magten. Ved en ny revolution i oktober 1917 gjorde soldater og matroser oprør. Fra "Aurora" blev det skud affyret imod vinterpaladset, som var tegnet til oprør.

I 1941 gik det atter galt. Trods en ikke-angrebspagt mellem Tyskland og Sovjetunionen angreb Tyskland, i øvrigt hjulpet af finske styrker under general Mannerheim. Den velsmurte og velforberedte tyske krigsmaskine rullede under operation Barbarossa hurtigt østpå og nåede i september 1941 frem til Leningrads omegn. Byen havde fået navneforandring efter revolutionen. Det lykkedes ikke tyskerne at indtage Leningrad. Forsvaret ydede uventet stor modstand. Adolph Hitler kunne ikke som lovet jævne byen med jorden, ejheller som planlagt fejre sejren på paradepladsen foran Vinterpaladset, men byen blev omringet og beskudt, og forsvarerne kunne ikke få forsyninger nok ind til byen. Civile døde i hundredtusindvis af sult, kulde og elendighed. Fødevareforsyning, energiforsyning og vandforsyning var afbrudt. Gamle, børn og kvinder døde først, mens mændene kæmpede i skyttegrave. "Aurora" blev sænket, så skibet ikke skulle falde i fjendens hænder, men artilleriet om bord blev bragt i land og brugt ved Pulkovskije højderne til byens forsvar. Fra september 1941 til januar 1943 gennemlevede byens befolkning et helvede. I januar 1944 blev belejringen ophævet af marskal Shjukovs styrker, og de fortsatte vestpå indtil de til sidst stod i Berlin. Belejringen af Leningrad var et af verdenskrigens længste og blodigste slag om en større by. Der er forskere som har brugt betegnelsen folkemord om den tyske strategi med at udsulte befolkningen i en by af Leningrads størrelse.

Det er vanskeligt, ja umuligt i dag at forstå befolkningens lidelser. Man kan læse øjenvidneberetninger, men forstå det? Med bevaringen af ”Aurora" findes et konkret minde om byens og Ruslands ulyksalige historie, og krydseren med de tre høje skorstene er vist det eneste orlogsskib i hele verden, hvor helten og hovedpersonen er matrosen og ikke admiral dit eller dat.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 27. maj 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 5: Falkland Islands
Museum på Rejsen 50: Vietnam
Museum på Rejsen 24: Shanghai Museum