Menu
Forrige artikel

Museum på Rejsen 39: "Galata Museo del Mare", Genova

Kategori: Temaer
Visninger: 787

 

De norditalienske bystater og især to af dem, Venezia og Genova, opnåede i senmiddelalderen og renæssancen befolkningsvækst og stor økonomisk fremgang. Årsagen til denne succes var byernes skibsfart og deres uafhængighed. Begge byer var republikker ligesom i øvrigt søfartsbyerne Pisa og Amalfi.

Venezia eksisterer stadig som en unik påmindelse om, hvad søfart og handel engang i længst svundne tider kunne frembringe af byudvikling, mens Genova på den internationale turistbørs står i langt lavere kurs end Venezia . Forklaringen er, at mens Venezia siden blomstringstiden ikke har forandret sig så meget, så er Genova en by, der har fulgt udviklingen, en moderne by.

Men man må ikke overse, at Genova har en velbevaret gammel bykerne, og besøger man regionen Liguria, skal man give sig tid til at se  nærmere på byen og eventuelt finde en overnatning så tæt på den gamle bydel som muligt.

Udsigt over den gamle bydel i Genova. foto om

Byens lidt hemmelige skønhed består af gamle og snævre gader, pladser, kirker, huse og palæer. Ankommer man med tog, så find den nærliggende Via Balbi og gå ad den mod øst. Undervejs videre i gågaden Via Garibaldi ses de store adelige paladser fra renæssancen og barokken. Her ligger "Palazzo Doria Tursi" med Genovas våbenskjold, et rødt kors på hvid baggrund, over indgangen. Det er Sankt Georgs våbenskjold, ham der altid slås med dragen, og samme våben er for øvrigt længe benyttet af englænderne.

Palæet "Doria Tursi" er bygget i 1500-årene og fungerer nu om stunder som borgmesterkontor og møderum for officielle gæster. I "Tursi" køber man billetter til byens kunstmuseum, som findes dels i dette palæ og dels i nabopalæeet "Palazzo Bianco". Billeten gælder også til det nærliggende "Palazzo Rosso" med dets velbevarede interiører. En særlig sal i "Palazzo Tursi" er viet til Nicoló Paganini (1782-1840). Her findes forskellige minder om den berømte violinist og komponist, bl.a. hans violin.  "Palazzo Bianco" har en righoldig samling af italiensk, nederlandsk, fransk og spansk kunst fra renæssancen til 1800-tallet.

"Palazzo Rosso" set fra "Palazzo Bianco", Genova. foto om.

Længere mod syd ad små gader finder man Piazza San Matteo med kirken San Matteo, hvor byens berømte søn og doge, Andrea Doria, er begravet. Kirken var oprindelig Doriaslægtens private kapel. Ikke langt herfra ligger domkirken San Lorenzo fra beg. af 1100-tallet. Den er bemærkelsesværdig ved sit stribede sort- hvide murværk, der opsattes efter en brand i begyndelsen af 1300-tallet. En kuriositet i kirken er en ueksploderet, nu afsikret granat, som i 1941 blev afskudt mod byen af et britisk krigsskib.

Man når derpå frem til Piazza de Ferrari, som er byens store centrale plads med et springvand, og foran teatret Carlo Felice står en rytterstatue af Garibaldi. Grunden til, at han mindes, er, at netop fra Genova brød Garibaldi op med 1000 mand og sejlede til Sicilien for at bringe kongemagten til fald og forsøge at samle Italien. Begge dele lykkedes. Går man mod øst kommer man til en anden berømthed, nemlig Christoffer Columbus' fødehus ved Porta Soprana. Huset, hvor hans far havde væveri og klædehandel, er nærmest en ruin og en kuriositet. Fortsætter man frem til byporten Soprana, møder man et imponerende middelalderligt forsvarsværk. Porten har to høje tårne.  

Den gamle by har mange flere fristelser: butikker, restauranter, flere gode museer og kulturcentre, men det er havnen, byens ophav, som man også må udforske. Den når man ad Via Fieschi og Via Rivoli. Desværre er her ikke meget af fortiden bevaret. Havnens iøjnefaldende vartegn er et 177 m. højt fyrtårn fra 1543. Man kan visse dage komme op i fyrtårnet, men kun i den nederste etage. Fyrtårnet ligger på et højt punkt i havnens vestlige del omgivet af veje og bygninger.

Årsagerne til at havnen ikke er et historisk klenodie er forskellige begivenheder. Under 2. verdenskrig blev havnen angrebet og meget ødelagt. De gamle skibsværfter blev efterfølgende flyttet ud af byen og nedrivninger fulgte. Havnen er desuden adskilt fra byen af veje bl.a. en meget befærdet motortrafikvej på søjler. Resultatet er nyere huse, biltrafik og parkeringspladser, intet spektakulært.

Der er gjort et forsøg på at gøre Porto Antigo mere besøgsvenlig bl.a. med Bigo, et udsigtstårn med elevator, og ved placering af diverse pizzariaer og restauranter rundt langs kajerne samt det store "Aquario di Genova". Havnens bassiner er i dag fyldt med luksuriøse lystbåde og kæmpe krydstogtskibe, der tager passagerer på rundrejser i Middelhavet. Der er færger til Bastia på Corsica og Tanger i Algeriet. Omringet af lystbåde ligger en historiske rekonstruktion af et 1600-tals orlogsskib. "Neptune" kaldes rekonstruktionen, som blev udført i 1985 til Roman Polanskis film "Pirates". Under vandet er skroget af stål. Man kan mod betaling komme om bord og se skibets forskellige dele.

Rekonstruktionen "Neptune" ligger ved akvariet og Bigo omgivet af lystbåde. foto om.

Den ældste del af havnen er Darsena. Her lå engang byens flåde og flådens skibsbyggerier. I dag finder man museet "Galata Museo del Mare", et museum for havet og søfarten. Arkitekt Guilliermo Consuegra har opført et stort moderne kasseformet museum, hvor glas dominerer facaden. Inde i museet er indkapslet nogle af de gamle hvælvede galejbygninger af sten. Til museet hører nu også en ubåd, som ligger i havnebassinet.

I museet kan man navigere sig frem i Genovas farverige søfartshistorie dokumenteret i udstillingen. I stueetagen er afsnit om middelalderens søfart og havn, og om Christoffer Columbus og Andrea Doria. Genovas flådehistorie er parallel med byens søhandel. Fra 900-årene til nedgang i 1600-tallet blomstrede byens handel. Det startede med korstoget i 1085 og mange års kamp mod muslimske sørøvere fra Nordafrika. Byens flåde og sømagt voksede, og der blev oprettet handelsstationer i Levanten og i Sortehavet. Konkurrencen med andre italienske søfartsbyer som Pisa og Venezia medførte langvarige krige. Genova deltog aktivt i den slavehandel, som fandt sted i Middelhavet og benyttede modsat Venezia slaver på sine mange galejer. De langvarige og ødelæggende krige med Venezia satte byen tilbage og nye sømagter som Aragonien og Frankrig dukkede op.

I 1400-tallet voksende det ottomanske riges magt, og i 1453 lukkede tyrkerne for handelen på Sortehavet. Men Genova formåede stadig at hævde sig og havde dygtige søkaptajner som Columbus og Andrea Doria, der var en af admiralerne i 1571 ved slaget ved Lepanto, som blev en stor sejr over den osmanniske flåde.

Dækket af den rekonstruerede lille galej. På bænk efter bænk sad galejslaver og roede. foto om

Galejerne var Genovas vej til sømagt og penge. En lille galej, på 40 meter, en rekonstruktion efter gamle tegninger, er opstillet i stueetagen. Galejer brugtes i to typer, nogle store, tunge med meget mandskab og de mindre og hurtigere galejer/galioter. Galejerne blev roet frem.  Ved rekonstruktionen fortælles om livet om bord i disse galejer. For de roende slaver i lænker var det et helvede, selv om republikken bestemt ikke ønskede, at slaverne gik til. De blev ikke sultet. Imidlertid var leveforholdene så usle og farlige, at mange døde. I et rum vises de våben, som Genovas soldater var udrustede med.

På anden etage fortsætter beretningen. Ligesom i republikken Venezia blev handlen i Genova ramt af konkurrence fra den nye søvej rundt om Kap det Gode Håb til Indien og Kina. Handelslivet skiftede fra købmandshandel til bankhandel. Genova blev allieret med Spanien mod Frankrig. Atter medførte det krige, og i 1684 bombarderede en fransk flåde byen.

Under revolutionskrigene blokerede engelske flådeenheder byens havn, mens franskmændene besatte byen, og i 1797 blev republikken ophævet. Slut med adels- og købmandsrepublikken og dogerne. Den liguriske republik eksisterede dog kun få år. I 1815 blev Genova en del af kongeriget Sardinien. Som nævnt fik kongeriget Sicilien og også kongeriget Sardinien begge en ende i 1861, da Italien blev samlet i et kongerige.

Der vises i et stort rum en replika model, "brigantino Anna", af et sejlskib fra 1800-tallet. Her er også lagt vægt på at forklare livet om bord i den tids sejlskibe.

Skibsbygningskunsten vist på museet med et spanterejst skrog. foto om.

Udvandringen er et tema som udstillingen giver god plads til. Som bekendt udvandrede mange italienere til Amerika. Den historie findes på tredje sal. Mange af de udvandrerskibene, som bragte italienske emigranter til Amerika, var hjemmehørende i Genova.

Øverst oppe er terrassen med udsigt over havnen og en samling marinemalerier samt beretningen om passagerskibet "Andrea Doria". Nogle læsere vil måske huske denne store smukke Atlanterhavsliner, som i 1956 sank efter et sammenstød med passagerlineren "Stockholm" ud for Nantucket i USA. Ved sammenstødet blev fem om bord i "Stockholm" og 46 om bord i "Andrea Doria" dræbt. Under den følgende store redningsindsats blev 1660 ombordværende reddet fra det synkende italienske skib - en flot præstation.

Fra terrassen kan man se over til Castello d'Alberti, der er en søkaptajns raritetssamling af underholdende og mærkværdig karakter og i dag museum for verdenskulturen ... jovist der er nok at gå på opdagelse efter i havnebyen Genova, men vi skal videre til Korsika med færgen.

 

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museum på Rejsen" her

[Historie-online.dk, den 18. marts 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 25: Khabarovsk Regionale Museum
Museum på Rejsen 37: Deutsches Museum og Pinakotekerne i München
Museum på Rejsen 47: Trier