Menu
Forrige artikel

Michael Larsen - Historiens Aktører Nr. 32

Kategori: Artikler
Visninger: 692

 

Vegetarbevægelsen har i de senere år fået vind i sejlene, hvilket blandt andet skyldes den voksende opmærksomhed på vores kost. Man er, hvad man spiser, siger et af tidens slogans, naturligvis på amerikansk. Et nyt politisk parti stiller ligefrem op på den platform. Veganerpartiet er navnet. Men ideen om at spise vegetarisk er slet ikke ny. Den kom frem i 1800-tallets samfund. Den første vegetarforening blev dannet i 1847 i Ramsgate i England, og målet var først og fremmest at forbedre befolkningens sundhedstilstand.  Motivationen for vore dages vegetarbevægelse involverer flere etiske elementer som dyrevelfærd, hensyn til klodens klima og fordelingen af ressourcer mellem rige og fattige lande. Der skelnes i øvrigt mellem veganerne og vegetarianere. De førstnævnet fokuserer i modsætning til vegetarer ikke kun på at undgå at spise animalske produkter, men vender sig imod alle former for udnyttelse af og grusomhed mod dyr, f.eks. dyretransporter, forsøg på dyr, udnyttelse af dyr til industrielle formål og udryddelse af dyrearter for pengenes skyld.

Dansk Vegetarianerforening blev stiftet i 1896 og fik fra starten 33 medlemmer. I dag hedder foreningen Dansk Vegetarisk Forening og medlemstallet er over 4000. Den første vegetariske kogebog udkom 1894, og i den danske bevægelse var sundheden gennem vegetarisk kost det vigtigste. Læge Michael Larsen, ansat i Københavns kommune fra 1878 til 1920, blev foreningens formand og talsmand for vegetarianersagen. Bevægelsen var inspireret af vegetarianerne i USA og af den tyske livsreformbevægelse, som i slutningen af 1800-tallet voksede sig stærk, og hvor et nyt fag dukkede op: "Naturheilkunde". De danske vegetarianere udgav fra 1907 et tidsskrift "Solblink" med den sigende undertitel: tidsskrift for naturlig livsførelse".

Michael Larsen var født i Randers i 1845, søn af præsten Lars Peter Larsen og hustru Nathalie Øckenholt. Han tog studentereksamen i 1864 på Borgerdydsskolen på Christianshavn og blev i 1871 medicinsk kandidat, hvorefter han arbejdede som hospitalslæge med speciale i øjensygdomme.  Hele sit liv kæmpede han energisk for folkesundheden. Hans brødre var også fremtrædende borgere i København. Hans ældre bror Alfred Larsen studerede teologi, var 1862 - 1870 lærer på Borgerdydsskolen og senere bibliotekar og forfatter, mens hans yngre bror Julius blev bankdirektør i Privatbanken men måtte afgå fra direktørstillingen på grund af Alberti-skandalen 1909.

I 1889 var Michael Larsen medstifter af og formand for Afholdssamfundet, idet det for ham og andre oplyste mennesker var indlysende, at alkoholismen var en af folkesundhedens største fjender. Han blev den nye vegetarianerforenings første formand og udgav i 1901 bogen "Naturhelbredelsen", der blev en bestseller og en bibel for vegetarianere i datiden. Heri frarådede han al brug af kød og fisk i den daglige kost, men mente at mælk, æg og honning kunne indtages. Samtidig anbefalede han i bogen rigeligt af lys og luft samt bade og gymnastik som vejen til et sundere liv. Der skulle desuden herske en vis balance mellem arbejde og hvile. Misbrug af giftige nydelsesmidler og naturstridige og usunde livsvaner og samfundsforhold ville medføre slægtens degeneration og undergraver den enkeltes såvel som samfundets sundhed, mente Michael Larsen.

Vegetarianere blev ofte latterliggjort og stemplede som fanatikere og livsfornægtere, og Micahel Larsen blev udsat for utallige angreb fra kolleger, som ikke mente det bevist, at kosten spillede den store rolle for udbredelse af sygdomme. I dag ved vi bedre og vi taler om livsstilssygedomme, som vores samfunds folkesygdomme.

Michael Larsen var ikke alene i kampen for folkesundheden. En medkombattant var lægen Carl Ottesen, og i 1898 blev han leder af det nystartede Skodsborg Badesanatorium, som behandlede kurgæster med elektricitet, bade, lysterapi og vegetarisk kost. Carl Ottesen blev Micahel Larsens afløser som formand i Afholdsforeningen. Afholdssagen og vegetarianersagen gik hånd i hånd.

En tredje sundhedsforkæmper var Mikkel Hindhede, som i 1906 udgav: "Reform af vor Ernæring". Han blev leder af den statslige ernæringskontrol under verdenskrigen og skulle på regeringen Zahles vegne finde en kost, som var baseret på mindre kødforbrug, idet kød var dyrt.

Undersøgelser af tobaksrygning viste, at rygning var sundhedsskadelig. I 1905 startede foreningen Bort med tobakken. Da den første internationale konference for tobaksmodstandere blev åbnet i juli 1920, var Micahel Larsen som den første på talerstolen. Han fremhævede, at kampen imod tobak var en del af den vegetarianske kamp for en sundere krop. Måske skal det bemærkes, at Henry Ford, omtalt i en tidligere artikel, havde betalt rejsen for de amerikanske deltagere. Kampen mod tobakken blev lang og vanskelig, men er i dag nået meget langt. Færre og færre ryger. Værre ser det ud med kosten. Fedme er blevet en folkesygdom.

Til ære for Michael Larsen indstiftede Dansk Vegetarisk Forening i 1915 på hans 70-års fødselsdag en børnefond og fonden drev i 1930-erne et børnehjem. Fonden uddeler stadig mindre beløb hvert år til vegetariske børnehjem. Michael Larsen døde i 1922.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Historiens Aktører" her

[Historie-online.dk, den 7. juli 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Troels-Lund - Historiens Aktører nr. 11
Jose Martí - Historiens Aktører nr. 1
Henry Ford - Historiens Aktører nr. 28