Historien bag Valentinsdag

Som de fleste andre folkelige skikke har også Valentinsdag sine rødder i flere forskellige lag.

En del af baggrunden bag Valentinsdag skal måske findes i det antikke Rom. I foråret lå bl.a. festdagen for Juno, hjemmets og "den hjemlige kærligheds" gudinde. Umiddelbart derefter fulgte Lupercalie-festen, der lå i midten af februar. Denne fest indeholdt bl.a. en skik, der minder om de østdanske gadelamsgilder. Skikken gik ud på, at der blev foretaget en lodtrækning mellem de unge og ugifte, der så blev parret sammen to og to. Skikken skal dog ikke forstås sådan, at man fik en egentlig kæreste ved lodtrækningen, der var snarere tale om en slags "cermoniel partner" for det kommende år.

Lodtrækning og gaver
Også i Storbritannien var dagen forbundet med lodtrækning - i hvertfald i 1600-årene. Dagbogsskriveren Samuel Pepys omtaler fx, at en bestemt kvinde har "trukket" ham som Valentine, og at han derfor er forpligtet til at give en gave. Tilsyneladende kunne både gifte og ugifte deltage i denne lodtrækning, hvor ved de romantiske undertoner svækkes lidt. Også i Skotland kendes en sådan lodtrækning, og i visse egne skulle man bringe sedlen med den udtruknes navn til vedkommendes hus. Her kunne man så kræve sin lille gave, fx. et æble eller lignende. Der er dog også eksempler på langt kostbarere gaver, og på andre måder at finde sin valentine på. Fx at den første - af modsat køn - som man så på dagen blev ens Valentine.