Lokalhistorie
Det kan være spændende at lære sit
lokalsamfunds historie at kende. Og det er en opgave, som
alle kan kaste sig ud i.
Det naturlige sted at starte sit virke
som lokalhistoriker er på biblioteket. De fleste
folkebiblioteker har en større eller mindre samling af
historiske værker, der handler om det område, som
biblioteket dækker. Dette gælder uanset om der er tale
om et landområde eller en by/bydel.
Særlig interesse?
Mange lokalhistorikere har en særlig
interesse, fx bestemte typer af bygninger og erhverv,
eller bestemte, lokale begivenheder og personer. Men det
er naturligvis ikke nødvendigt. Der er også mange, der
driver lokalhistorie ud fra en bredere interesse i byen,
sognet, egnen eller regionen.
Få overblik over
egnens historie
Som ny vil det ofte være en god idé
at læse lidt generelt om det område, man interesserer
sig for. På den måde får man et overblik over
lokalitetens historie, og dermed en god grundviden.
Samtidig kan et generelt overblik også være med til at
give inspiration til særlige emner at arbejde med og
fordybe sig i.
På arkiv og bibliotek
For lokalhistorikeren er
folkebiblioteket og lokalarkivet de oplagte steder at
arbejde med sin interesse. Lokalarkiver rummer
arkivalier af privat oprindelse, dvs. fra fx
enkeltpersoner, foreninger og virksomheder. Disse
arkiver har i reglen også en samling af lokale aviser,
fotografier m.m., som kan hjælpe lokalhistorikeren.
Normalt findes kirkebøger og folketællinger samt
måske realregistre også her i kopi. Ligesom i alt
andet historisk arbejde er det vigtigt at være
omhyggelig med indsamlingen af oplysninger og at være
kritisk overfor kilderne.
"Målet" med aktiviteterne er
for mange lokalhistorikere simpelthen selv at blive klogere
på egnen eller byen, og dens befolkning gennem tiderne. Men mange
bruger deres resultater til at skrive små bøger eller
artikler, og får på den måde deres arbejde ud i en
større kreds.
|
KORT & KLART:
|
|
Hvordan starter man? |
Har man ikke på forhånd en
konkret interesse, starter man i reglen med at
læse lidt generelt om det område man er
interesseret i. Det er en fordel at få et
overblik. |
|
Forkundskaber? |
Nej, egentlig ikke. |
|
Hvor findes de oplysninger man
skal bruge? |
Arkiver (dvs. statslige- og
lokalhistoriske arkiver samt stadsarkiver)
Bibiloteker - det lokale, som
dækker området man arbejder med, er
som regel det bedste sted at starte.
Nettet rummer også historiske
databaser m.m., som kan hjælpe med fx
personoplysninger. Navnlig når man
er kommet længere tilbage i tiden. |
|
Er det svært? |
Det kommer naturligvis meget an
på det emne, og de kilder man skal i gang med.
Hvis man vil arbejde med autentiske arkivkilder,
kan den gammeldags gotiske håndskrift give
problemer i starten. Men i mange tilfælde er der
gode oplysninger i trykt litteratur. |
|
Lærebog på web |
Findes desværre ikke |
|
Debatfora på web |
Findes desværre ikke |
|
Ressourcer på web |
Mange af de ressourcer, der kan
bruges af slægtsforskere kan også være
interessante mht. lokalhistorie – måske især:
www.arkivalieronline.dk (gengivelser af originale
kilder)
www.danpa.dk
(Danmarks Nationale
Privatarkivdatabase)
www.ddd.dda.dk
(folketællinger
m.m. i database) |
|
Institutioner |
www.lokalarkiver.dk
www.sa.dk (Statens Arkiver) |
|
Foreninger |
Dansk Lokalhistorisk Forening har
ikke en egen hjemmeside, men her på
historie-onlines linksider finder du indgang til
en lang række lokal- og amtshistoriske foreninger |
|
Magasiner, blade |
Journalen ( www.lokalarkiver.dk/journalen
) |
|
Litteratur for begyndere |
Jens Fleischer: Politikens
håndbog i lokalhistorie, Politikens Forlag, 1991 |
|
Skal man være
med i en forening? |
Er man lokalhistorisk
interesseret, vil man helt sikkert få meget ud af
at være med i en forening, der dækker det
område, som man er interesseret i. Foreningerne
arrangerer foredrag, ekskursioner og udflugter. De
fleste udgiver desuden ofte større eller mindre
bøger og blade om egnens eller regionens
historie. |
|
|
