Kommentar
Kulturpolitikkens sigtelinjer

Af Erik Helmer Pedersen,
formand for Dansk lokalhistorisk Forening

Kulturminister Brian Mikkelsen og hans rådgivere har lavet en flot publikation med en lige så flot titel "Kulturpolitikkens sigtelinjer"", hvori han vil præsentere regeringens seneste udspil på det kulturpolitiske område. Ude i det fjerne er der åbenbart nogle mål, der skal rammes ind i de kommende år. Nu må man bare passe på ikke at bruge for meget løst krudt, når der skal lægges an på hele seks "sigtelinjer".
Det kan da forekomme os, der til daglig arbejder i et tæt fællesskab mellem faguddannede og folkelige historikere inden for det lokalhistoriske felt, at målet beklageligvis er sat for højt og upræcist angivet.
 
I stedet for at tale om så abstrakte begreber som kvalitet og talentpleje så vi gerne en konkret angivelse af, hvorledes regeringen har tænkt sig at støtte det frivillige, folkelige arbejde, der gøres inden for lokalhistoriens rammer. Kunsten skal naturligvis støttes, men det danske kulturliv er andet og mere end kunstnerpleje. Det har også noget at gøre med at få undersøgt, hvorledes vort land har udviklet sig gennem tiderne og om, hvordan vore forfædre levede og tænkte. Med fare for at blive beskyldt for utidig selvfølelse vil vi gerne præcisere, at dansk lokalhistorie er gået i gang med en storstilet redningsaktion. Sagen er den, at landbrugets industrialisering og flugten fra land til by har efterladt kulturlandskabet med alle dets fortidsminder, tavse som mundtlige som stumme og misrøgtede efterladenskaber i en slags park for udtjent materiel. En kommende kommunalreform truer med at gøre fortidsminderne fuldstændigt herreløse, fordi der vil blive langt - for langt - mellem de enkelte kirkesogne og de nye regioner. Det ville da være en god idé, om Brian Mikkelsen ville tale det forladte kulturlandskabs sag og f. eks. foreslå etableret en lokalhistorisk fond med det udtrykkelige formål at finansiere en lokalhistorisk redningsaktion. Det måtte naturligvis gerne ske i samarbejde med de eksisterende amter resp. de kommende regioner, men sagen er så vigtig, at den må lægges op på et nationalt plan. Når folkelige lokalhistorikere melder sig frivilligt for at være med i bevaringsarbejdet, burde de belønnes særskilt, f. eks. ved, at hver forening, lokalarkiv eller lokalmuseum fik en kontant støtte, der svarede til halvdelen af kontingentet. Derved ville være skabt en alliance eller med Brian Mikkelsens ord et partnerskab mellem det offentlige og det private initiativ. På den måde ville lokalbefolkningen rundt om i landet få øget mulighed for at få del i kulturelle oplevelser af høj værdi. Her er det folket selv, der skaber kultur ved at bevare og sikre den kulturelle arv.