Kommentar
Vedr. Kulturarvsstyrelsens rapport: "Gennemgang af museer der modtager eller har søgt om et særligt statsligt driftstilskud efter museumslovens § 16" September 2003

Af Britta Andersen, Museumsleder på Gl. Estrup

For forståelsen af nedenstående er det væsentligt at gøre opmærksom på, at Kulturarvsstyrelsen ikke har aflagt Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum et besøg i forbindelse med udarbejdelse af ovennævnte rapport. De i rapporten nævnte konklusioner ikke er resultat af en faglig vurdering.

Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum har i brev til Kulturministeren af
7. november 2003 opfordret til, at der snarest gennemføres en faglig vurdering af Herregårdsmuseet.

Vedr. rapportens mangler:
En af de væsentligste mangler er, at museets mange årlige tilskud til driften fra fonde, sponsorer og private ikke er medtaget. Endvidere fremgår det faktum, at museet siden 2000 har skaffet 30 mio. kr. i anlægsmidler (til bevaring/restaurering af vores største museumsgenstand = herregården) heller ikke af rapporten. Endelig er der opgivet for lave besøgstal.

I rapporten fremstår Herregårdsmuseet som en institution, der udelukkende eksisterer på offentlige tilskud og ikke selvstændigt arbejder på at skaffe midler til forskning, formidling, indsamling, registrering og bevaring, hvilket - i lighed med andre muser i det danske museumslandskab - er en væsentlig del af museets daglige virke.

Det er klart at ovennævnte forhold har stor betydning for Herregårdsmuseets indsats for at skaffe nye midler til institutionens fortsatte virke, og det faktum, at dette står i en rapport, som er blevet flittigt citeret i medierne, sætter museet i en særdeles vanskelig situation overfor sine velgørere og gør det videre arbejde med privat sponsorering uhyre vanskeligt.

Vedr. forslag om sammenlægning:
En enig bestyrelse for Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum har til Kulturministeriet indstillet, at en sammenlægning mellem Dansk Landbrugsmuseum og Jyllands Herregårdsmuseum vil være uhensigtsmæssig, dels fordi det er i modstrid med Herregårdsmuseets fundats, dels fordi det vil være til skade for indsatsen for at sætte fokus på herregårdskulturen. Endvidere foreligger der ikke fornødent belæg for, at der hverken på kortere eller længere sigt vil skabes økonomiske fordele.

I rapporten opridses tre argumenter for en sammenlægning:
1. Samlingerne vil perspektiver hinanden
2. Fælles administration
3. Fælles ledelse og dermed flere ressourcer til det egentlig museumsarbejde

Ad 1. Samlingerne vil kun i et vist omfang perspektivere hinanden, idet de som udgangspunkt har hver sin profil og selvom herregårdene i kraft af gods- og skovdrift har en berøringsflade med landbrugskulturen, er det mindst lige så vigtigt, at Herregårdsmuseets samlinger viser herregårdenes berøringsflader med bykulturen, herremændenes særlige status i forhold til kongehuset, deres særlige roller i indenrigs- og udenrigspolitik (jfr. diverse Scheel'er) og sandelig også deres militære roller og deres virke som kirkeejere, kulturmæcener og kunst- og kulturdyrkere. Hertil kommer hele den side af herregårdskulturen, der vedrører de mange forskellige ansattes forhold, byggeskik, bygningsmassen etc. etc.

Ad 2. Der vil ikke være noget at spare på det administrative område, af den simple grund at museet ikke har nogen HK'ere ansat. Der findes ingen sekretær på museet, og de 10 timer, der bruges ugentligt på bogholderi, køber Herregårdsmuseet i forvejen hos Landbrugsmuseet. Med hensyn til billetsalg har der siden 1996 været oprettet et fælles billetsalg, hvortil de to museer bidrager med hver en halvdel til aflønning.

Ad. 3. Det er den selvstændige ledelse, der har sikret den dynamik og udvikling, der har præget Herregårdsmuseet gennem de seneste 3-4 år - og det har ikke været ledelse for ledelsens egen skyld, men ledelse for at skabe en selvstændig profil, som har trukket mange interesserede tilskudsydere til. Der er i løbet af 4 år bl.a. skaffet godt 30 mio. kr. til den store renoveringsplan. Heraf kommer tre fjerdedele fra private fonde og sponsorer.

Konklusion:
Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum ønsker også i fremtiden at arbejde tæt sammen med andre museer i det danske museumslandskab. Men samarbejde er ikke det samme som sammenlægning, og Herregårdsmuseet vil ud over at arbejde sammen med Dansk Landbrugsmuseum på områder, der er relevante, også gerne arbejde sammen med andre typer af såvel kunst- som kulturhistoriske museer i Danmark og udlandet. På nationalt plan relaterer Herregårdsmuseet sig f.eks. til Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, Den Gamle By, De Danske Kongers Kronologiske Samlinger, Jagt- og Skovbrugsmuseet og Nationalmuseet.

Der er under nugældende organisationsform i de seneste år konstateret overordentlig stor dynamik på Herregårdsmuseet, idet der bl.a. er udarbejdet og iværksat en Generalplan for herregårdens renovering, skaffet midler til erhvervelse af verdenskunst, sket en faglig opgradering med ansættelse af en inspektør foruden museets faguddannede direktør, gjort en intensiv indsats indenfor forskning og formidling til glæde for såvel det faglige som det folkelige miljø. Endelig arbejdes der i øjeblikket på at intensivere forskningsmiljøet yderligere med oprettelse af Dansk Center for Herregårds-forskning.

Det er i disse år, at herregårdskulturen, som vi kender den fra før lensafløsningslovene i 1919, forsvinder med stadig stigende hast. Kun ganske få andre museer i Danmark arbejder med herregårdene som ansvarsområde, og det er vores overbevisning, at dette væsentlige område bør varetages selvstændigt, og at emnets store forskningspotentiale bør udnyttes endnu bedre. En sammenlægning kunne meget vel ødelægge den synergieffekt, der i øjeblikket eksisterer omkring Herregårdsmuseet og den danske herregårdskultur.

I løbet af de næste tre til fire år forventer Herregårdsmuseet at kunne drage de fulde og ønskelige konsekvenser i retning af driftsmæssig optimering på grundlag af de anlægsmæssige investeringer, der nærmer sig deres afslutning. Overvejelser om ændringer, der har vidtrækkende konsekvenser for museets fremtid vil ikke være hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt - og formodentlig næppe heller på længere sigt.