Man gjorde en statue fortræd

Skal statuen af søhelten Niels Juel flyttes? Jakob Seerup fra Orlogsmuseet  mener nej - men museet er ikke blevet spurgt.

Af museumsinspektør Jakob Seerup, Orlogsmuseet
(Kommentaren er en bearbejdning af et indlæg, der tidligere har været bragt i Berlingske Tidende)

I dagspressen kunne man for nylig læse et indlæg af Hanne Trebbin. En beboer fra Gammelholm, der protesterede over, at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har indstillet Th. Steins statue af Niels Juel til fredning. På denne måde standser fredningssagen foreløbig flytningen af statuen fra Holmens Kanal til Havnegade. Hanne Trebbin spørger meget logisk, hvorfor man ikke gjorde sig gældende under høringen vedrørende flytningen af statuen. Spørgsmålet rammer ned i et centralt problem i hele sagen. Man skulle jo antage, at alle, der skulle høres, var blevet hørt. Det er bare ikke tilfældet.

Beboerne i et par opgange ved Havnegade blev kaldt til møde i sagen om flytningen. Der var stor tilslutning blandt  Havnegadeboerne. De føler ganske åbenbart, at de nu langt om længe får nok opmærksomhed og venlighed fra Københavns Kommune. De har åbenbart haft deres andel af konfrontationer med kommunen igennem årene. Men nu kommer der altså plaster på såret i form af et eksklusivt stykke gadeinventar.

Holmens Kirke, der indgår i en både historisk og visuel kontekst til statuen, fandt Kommunen det ikke nødvendigt at indkalde til høring. Det må antages, at denne undladelsessynd er på kanten af loven. Hvis ikke Holmens Kirkes provst tilfældigvis havde haft sin embedsbolig i den ejendom i Havnegade, der blev hørt, havde han overhovedet ikke været inddraget. Igennem provsten fik undertegnede nys om sagen. Jeg inviterede mig selv med til mødet, hvor kun Havnegadeboerne ellers var inviteret.

Orlogsmuseet var ikke på forhånd blevet inddraget i sagen. Ikke at vi har lovmæssigt krav herpå, men det ville have klædt Københavns Kommune at vise lidt historisk bevidsthed.

Den brede offentlighed er slet ikke blevet hørt. Og det er det centrale problem i hele sagen. Man har ikke taget konsekvensen af, at statuen udgør en del af den samlede hovedstads identitet. At den ikke kun er en sag for de nærmeste beboere. En instans er dog blevet hørt, nemlig Akademirådet, som kraftigt frarådede en flytning til Havnegade.

Det er fra Kommunens side blevet fremhævet, at mange københavnere ikke hæfter sig særlig ved, at statuen står netop, hvor den står. Men det behøver ikke at være et udtryk for ligegyldighed eller fejlplacering. Det kunne jo også tyde på, at statuen står på det helt rigtige sted. At den ganske enkelt passer helt fint ind i sine omgivelser.

På det møde, hvor undertegnede og Havnegadeboerne var til stede, blev der fremlagt en lang række skitser og computermanipulerede billeder, der skulle vise, at statuen ”stod forkert” på sin nuværende plads. Disse billeder er aldrig forevist den brede offentlighed. Det kan jeg godt forstå! Mage til ynkelig halvdokumenteret argumentation skal man lede længe efter.

Hvorpå baserer Københavns Kommune sine argumenter for, at statuen skal flyttes? Det gør de på et bachelorprojekt af en arkitekturstuderende ved navn Thor Rasmussen. Thor Rasmussen var i praktik i Kommunen og fik i den forbindelse udstukket denne opgave. Vi står altså her i den fantastiske situation, at Akademirådet med en sand skare af højtuddannede, velestimerede arkitekter og kunstnere har vendt tommelfingeren nedad, mens Kommunen støtter sig til den håbefulde unge students argumenter!

Jeg udfordrer Københavns Kommunes Bygge- og Teknik-afdeling til at vise sine computermanipulerede billeder af den påtænkte opstilling for offentligheden! Sandheden er, at flytningen visuelt set på alle måder ville være en katastrofe. På sin nuværende plads er statuens størrelse ikke noget problem. Men ved havnefronten vil størrelsen blive et problem. Statuen er ikke mindre end 14 meter høj! Den gode admiral vil stå tæt ind til husrækken i Havnegade på den ene side og direkte ud til vandet på den anden side. Niels Juels hoved vil være i anden sals højde.

Statuen vil i den påtænkte nye placering antage dimensioner, som vil give stærke mindelser om den type statuer, man har brugt en del kræfter på, at rive ned i de tidligere østlande. Sådan en dominerende opstilling er aldeles udansk og Stalin-agtig.

Samtidig vil man med flytningen reducere den del af Holmens Kanal, hvor statuen nu står, til et helt alm indeligt, stort københavnsk lyskryds. Det er heller ikke ligefrem nogen gevinst.

Lad os ikke glemme, hvad det hele drejer sig om. Kommunen ønsker at flytte statuen til en anden placering, så HT’s gule busser får mere plads til at svinge ind på Kongens Nytorv. Det har de ganske vist gjort hele tiden. Men på grund af Metroen, svinger de ikke helt rigtigt i forhold til statuen og en påtænkt omlægning af trafikken ved Kongens Nytorv. Og så må statuen væk.

Her gik vi ellers og troede, at Metroen gav os alle mere plads på gadeniveau. Trafikken blev ført ned under jorden, og så kunne vi ånde friere og færdes mindre plaget af biler og busser på gaden. Men åbenbart ikke, ifølge Vej- og Park og Bygge- og Teknik-afdelingerne i Københavns Kommune. De ønsker at give plads til endnu mere trafik på gadeniveau, og selv statuen af Niels Juel skal ikke have lov at stå i vejen for det!

Og prisen? Mine damer og herrer! 21 millioner kroner koster det. 21 millioner for at skabe et kedligt lyskryds, fejlplacere en statue, og blive gode venner med Gammelholms Beboerforening. Det er det glade vanvid!

Denne flyttesag bærer stærkt præg af, at nogle embedsmænd i Københavns Kommune har fået en skør ide. Så har de fundet ud af, at statuen ikke var fredet. Og så gik de ellers i gang med at realisere projektet. De gik stille med dørene, og før der kunne nå at rejse sig en ordentlig debat, var flytningen vedtaget. Først herefter kunne der rejses en fredningssag.

Jeg har hæftet mig ved, at Bygge- og Teknikborgmester Søren Pind ikke har stemt for flytningen. Det tager jeg som et tegn på, at han godt ved, der er noget råddent ved denne sag. Måske det var på tide, at han tog sine embedsmænd i skole og fortalte dem, hvordan de skal tjene ikke blot Kommunen og bureaukratiet, men også hele hovedstadens borgere!