Gravsoen

Gravsoen eller glosoen var ikke rar at møde - den varslede død og havde knivskarp ryg med strittende børster

Mange sagn fortæller om spøgelsesagtige svin, der holder til i nærheden af kirkegården og varsler død. Soen kunne have højst forskelligt udseende, hvad dens forskellige navne også antyder.

Københavnsk Gloso fra 1587
Den kunne være skinnende hvid, hvilket stemmer fint med navnet gloso (glo=skinne). Glumso (glum=dyster, skummel) er heller ikke et dårligt navn, for den kunne også være sort eller grå, have en knivskarp ryg og strittende børster. Navnene gravso eller kirkeso kunne man også støde på.
Den ældste beretning om den overnaturlige so stammer fra København, hvor dyret i 1587 holdt til ved Sankt Clemens kirke, kaldtes "den grå so" og i øvrigt optrådte som dødsvarsel.
Præsten Joachim Junge, der i slutningen af 1700-tallet registrerede den nordsjællandske almues "overtroiske meninger" kunne berette, at soen i virkeligheden var sjælene fra myrdede børn. Han kunne også referere en tro på, at glosøer var særligt farlige for folk, der bar på en pung fremstillet af en svineblære.