Fastelavnsoptog og lege

Fastelavnsmandag var den største dag i bondesamfundets fastelavn. Karlene red omkring i optog, udklædte og festligt pyntede. Fastelavnsoptoget besøgte landsbyens gårde for at samle penge og madvarer ind til et gilde. Det var en festlig skik - men ikke for dem, som optoget ikke besøgte. Skikken kunne på denne måde også bruges til at vise, hvem man "regnede med" og hvem, der var uden for.

Faste figurer
Optoget havde visse faste figurer: Stodder, kælling og bajads. Stodderen var klædt ud gammel mand - kællingen var en karl, klædt ud som en ung kone. Bajadsen var en slags klovn, med hvid skjorte, bånd og en særlig hat. Når optoget kom ind i en gård, fik de i reglen lidt mad, og måske en dans med gårdens piger. De forskellige figurer kunne lave uskyldige løjer eller drillerier, men der er også eksempler på, at man fx forsøgte at stjæle madvarer til det forestående gilde.
De ældre, gifte folk deltog ikke i karlenes optog, men kunne i stedet "løbe fastelavn". De klædte sig ud og gik ind hos venner og bekendte for at lave sjov med dem.

Fastelavnslege
Optoget var kun en del af fastelavnen. Der fandtes også en lang række lege - ikke mindst kapløb eller væddelege hvor piger og karle dystede.
Væddeløb eller dystlege hørte også til bondesamfundets fastelavn. Som regel blev løbene arrangeret sådan, at karle og piger kæmpede mod hinanden i "ulige" discipliner. Måske skulle karlen løbe eller ride et bestemt stykke vej, mens den pige, han kæmpede imod samlede æg sammen eller udførte en anden opgave. Fordi fastelavnsløben var forbudt i følge Danske Lov, kan man finde retssager i 1600 og 1700-tallet, hvor disse lege er beskrevede.
En leg som at "stikke til stråmanden" blev også brugt mange steder. Den strå-figur, som man skulle ramme, kan måske ses som et symbol på vinteren, der er ved at gå på hæld. Skikken kan også være inspireret af renæssance-adelens lege som fx ringridning.