Hvorfor holder vi Fastelavn?

Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.  

Forberedelse til påske
Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. Èn af tolkningerne er at "Carne vale" kunne betyde "Farvel kød!".
  
Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Fedt, hvidt og flæsket
Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til "flæske-søndag" og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det "hvide" skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.