Har du set storken??
Mens
storkefamilierne i Ribe og Vegger er begyndt flyveøvelserne
til trækket, er Horsens Museum med hjælp fra storkeeksperten
Hans Skov gået i gang med forberedelserne til en udstilling om
dem! Udstillingen åbner 1. september 2004 og handler om
storkens natur- og kulturhistorie.
Efterlysning
I anledning af udstillingen efterlyser Horsens Museum
storkefotos, billeder eller skriftlige erindringer om storke
og storkereder i lokalområdet. Så har du fotos af storke eller
storkereder, eller kan du måske huske at have hørt om storkene
på Statsfængslet, vil vi meget gerne høre fra dig
Fjer eller andre storketing modtages også meget gerne til
udstillingen.
Storke i Horsens
Fotografierne og erindringerne kan f.eks. stamme fra de mange
storkepar, der tidligere var i Horsens og i omegnen, bl.a. var
der hele 16 beboede storkereder i byen i 1898. Sidst der var
en beboet rede i området ligger desværre helt tilbage i 1974,
hvor et storkepar uden unger havde slået sig ned på gården
Hvolgård ved Ølholm.
|
|
|