[sitemap]

< Efterlysninger

  

Eline Begtrup bruger det gammeldags "hørerør"

   

Høreapparatbrugere

Eriksholm Samlingen, Oticons høreapparatmuseum, der har til huse på Oticons Forskningsafdeling i Snekkersten, søger ældre materiale om høreapparatbrugere i Danmark

Det drejer sig især om billedmateriale (fotos - farve eller sort/hvid) med personer, der bærer høreapparater eller bruger hørerør. Billederne må meget gerne vise folk i almindelige dagligdags-situationer.

Udover billedmateriale søger Eriksholm Samlingen også små beskrivelser, fortællinger eller erindringer, der beretter om at være hørehæmmet og høreapparatbruger. Materialet må meget gerne være tidstypisk. Teksterne kan enten være skrevet af høreapparatbrugeren selv eller af familie/venner.

Materialet tænkes at danne grundlag for en eller flere artikler, hvis formål er historisk at dokumentere, hvordan det har været/er at være høreapparatbruger i Danmark. Det materiale, der viser sig at være velegnet til udstilling, vil indgå i Eriksholm Samlingens udstilling. Det er derfor af stor vigtighed, at materialet må anvendes til publikation.

Selv ganske små historier har interesse, da de sammen med andet materiale kan have stor værdi. Har du i dine gemmer fotos eller skriftligt materiale eller, har du lyst til selv at skrive nogle linier, vil det være rart at høre fra dig.
 

 

Oticon A/S,
Kongevejen 243,
3070 Snekkersten,
att: Claus Nielsen, eller med epost: history@oticon.dk  -

Noter venligst om du ønsker materialet retur.