Jyske heste ( Foto: Grindsted-Vorbasse Museum )

Hesten

Hesten er gennem tiden blevet opfattet som symbol på kraft og hurtighed. Den har frihedens, instinkternes og drifternes udtryk. Det er derfor intet under, at den af de fleste regnes som husdyret over alle andre husdyr
 
Der har været heste i Danmark siden yngre stenalder eller ca. 3.000 år før vor tidsregning, hvor den kom ind fra sydøst og sydvest. Den har været almindelig her siden bronzealderen. To racer opfattes i dag som danske, nemlig Frederiksborghesten og den jyske hest. Knabstrupperhesten er imidlertid også dansk, da den er baseret på frederiksborgeren.

Den jyske hest
Den jyske hest er en svær arbejdshest, der har sin oprindelse i de gamle danske strids- og bondeheste, der begge nedstammer fra bronzealderens hesterace.
I 1700-tallet blev der gjort forsøg på at forbedre den jyske hest ved at indkrydse heste fra det kongelige stutteri på Frederiksborg Slot, men resultatet var for lette heste. I 1843 blev der importeret 50 Yorkshire heste til landstutteriet til Koldinghus slot, hvor de blev krydset med jyske heste. Resultatet var fremragende første generations heste, men i de næste generationers avl faldt kvaliteten mærkbart. Racen kom ikke til kræfter igen, før man indsatte de få tiloversblevne racerene jyske heste i et systematisk bevaringsarbejde. Blandt de, der arbejdede på at sikre den jyske hesterace, var godsejer Harald Branth fra Sdr. Elkjær. Han hørte også til kredsen af mennesker som sikrede det jyske kvæg.
I 1862 sendte hestehandler Louis Oppenheim en rød Suffolk-hingst med hvide bagsokker til Danmark. Den blev sat ind i avlen af jyske heste og tilførte racen så meget godt, at det ikke blot reddede racen, men desuden gav den det karakteristiske præg, den har i dag.
Oprindeligt fandtes den jyske hest i flere varianter så som skimler, brune, sorte og fukse, røde med hvid man og hovskæg. Sidstnævnte er nu dominerende. Idag er føl af jyske heste ingen selvfølge, da der er problemer med indavl. I 1950'erne var der flere hundredtusinde jyske heste, men de fleste blev fortrængt af traktorerne. Der blev ikke lagt en bevaringsplan, og effekten heraf er, at det nu er vanskeligt at få levedygtige føl. Der er bevaret ca. 1.000 jyske heste.

Frederiksborg-hesten
Frederiksborgeren er Danmarks ældste nationale hesterace. I 1700-tallet blev den skabt i de kongelige stutterier på Hillerødsholm, der siden kom til at hedde Frederiksborg Slot. Forbilledet var de ædle og elegante spanske heste, men siden blev Frederiksborgeren udviklet til at være en køre- og træk-hest i landbruget.

Knabstrupper-hesten
Knabstrupperen blev i begyndelsen af 1800-tallet fremavlet af major L. Lunn på den sjællandske herregård Knabstrup. Major Lunn hentede materialer til avlsarbejdet i de kongelige stalde, og derfor er knabstrupperen i høj grad baseret på Frederiksborgeren. I avlen indgik tillige Flæbehoppen, som var kommet til Danmark fra Spanien med de spanske tropper under Napoleonskrigene. Flæbehoppen var en såkaldt zobelfuks med hår, der var metalskinnende med et grønligt skær, hvid hale, hvide og brune prikker spredt på kroppen - i særlig grad på krydset. Hesten var meget hurtig og udholdende. Denne hest blev stammoder til Knabstrupperen. - Knabstrupperen er en kombineret køre- og ridehest, der er dels skimlet, dels spættet. Den har arvet Flæbehoppens hurtighed og udholdenhed. Dertil har den både et roligt temperament og en særdeles veludviklet stedsans.

Oldenborger-hesten
Oldenborgeren kommer fra marskegnene i Østfriesland, det vil sige nord for Bremen i Tyskland. I 1887 kom den til Danmark, da en avlshingst blev importeret til Fyn. Indtil ca. 1920 var den en kraftig kørehest.
Efter ca. 1920 blev den gennem avlsarbejde ændret til at være en dybere, bredere og dermed tungere men alsidig arbejdshest indenfor landbruget. Farven er mest sort eller brun. Danmark er et af de få lande, hvor der findes avl med rene Oldenborgere. - I dag findes Oldenborgeren også som ridehest med indkrydset engelsk fuldblod. Den er udbredt i hele landet, men findes især i Jylland.

Den islandske hest
Den islandske hest har været renavlet igennem mere end 1000 år. Den stammer sikkert fra norske vestlandsheste, der blev indført af kolonister i Vikingetiden. I de seneste århundreder er der så vidt bekendt ikke tilført Island fremmede avls-materialer.
Hesten er stærkt påvirket af de barske vejrforhold på øen. Den er nøjsom, hårdfør, og i stand til - i forhold til størrelsen - at yde forbavsende store præstationer. De islandske heste er meget varierede i bygning og præg. Bevægelsen er trippende, men meget sikker. De er særlig kendte for deres forskellige gangarter, såsom pasgang og tølt. De er sent udviklede, men kan til gengæld blive meget gamle. Hesten er meget omgængelig, da man bevidst har fravalgt avlsdyr med unoder.
Tidligere blev der importeret en del dyr til Danmark som trækheste, især til husmandsbrugene. I de senere år har vi importeret et stort antal til ride- og kørebrug. Den islandske hest er nu så talrig i Danmark, at den overhaler andre hesteracer, når det gælder antallet af ifolede hopper.