|
|
|
|
|
|
|
Dansk
landrace-får (Foto: Grindsted-Vorbasse Museum)
|
|
|
|
Får
Mennesket har holdt får i mindst 5.000
år, måske 11.000 år!
Fåret er bemærkelsesværdigt, fordi det følger
mennesket overalt på jorden, næsten uanset klimaet.
Oprindelig var ulden vigtigst, men ulden er i de seneste
årtier alvorligt trængt af kunstfibre. Nu er kødet blevet
vigtigere.
Det danske landfår
Det danske landfårs oprindelse er det jyske hede- og klitfår
fra begyndelsen af 1900-tallet, og det har mange lighedstræk
med uforædlede landracer. Det danske landfår er optaget på
Genressourceudvalgets liste over prioriterede gamle danske
husdyrracer.
Landfåret er kraftigt bygget, krumnæset og hornløst. Det er
langbenet med tynde lår og gode klove. Ryggen er lang og
smal, og ulden er grov. Frugtbarhed og livskraft er god,
ligesom læmningsbesvær sjældent forekommer. Landfåret er
hårdført og kunne i sin oprindelige form endog om vinteren
selv finde føden.
Det hvidhovede marskfår
Tidligere var marskfåret almindeligt i alle lavtliggende egne
omkring Nordsøen, marsken i Slesvig-Holstein, Friesland,
Holland og til dels i England. Det er frugtbart og hårdført,
og kunne i al fald i den oprindelige form selv finde sin
føde, også om vinteren. Det er blevet krydset stærkt med
engelsk kødfår. Nu drives der renavl med racen.
|