Udsigt ud over markerne fra Center for den levende Kulturarv (Foto: Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup)

Kulturhistoriske årsager til bevaring

Det er naturligt at gå på museum for at se og studere vores historie, det være sig bygninger, redskaber, tøj og kunst. På samme måde medvirker de gamle husdyrracer også til forståelsen af vores fortid

Det Jyske Kvæg vandrede i århundreder sydpå ad Hærvejen, og den danske bacongris sejlede Nordsøen tynd på utallige rejser til England. Begge dele skaffede velstand og udvikling til Danmark. Senere lagde de gamle husdyrracer gener til, da moderne avlsmetoder resulterede i fremavl af de moderne husdyrracer, som i dag præger landbruget.

Samarbejde med genforskning
På Dansk Landbrugsmuseum har man siden 1990 haft en stor del af de bevaringsværdige husdyrracer til at gå rundt på markerne. Dansk Landbrugsmuseum gør som de fleste andre museer, der også har dyr, at dyrene bruges som formidling for den brede befolkning. Derudover føler Dansk Landbrugsmuseum også en forpligtigelse som bevaringscenter og har et meget tæt samarbejde med Dansk Jordbrugsforskning i Foulum, hvor Genressourceudvalgets sekretariat har til huse.

Rækker ind i fremtidens landbrug
Af danske museer, der er aktive aktører i bevaringsarbejdet er primært frilandsmuseer, der for en dels vedkommende bruger dyrene til at formidle landbrugets historie i netop deres historiske rammer. Derudover er de selvfølgelig også aktive medspillere i genbevaringsarbejdet. På Dansk Landbrugsmuseum er der ikke tale om at dyrene indgår i et eksteriør som på et frilandsmuseum. Derimod et der tale om et moderne, visionært staldmiljø, hvor Center for den levende Kulturarv danner rammerne for vores dyr. Dansk Landbrugsmuseum er derfor et museum der ikke bare beskæftiger sig med "gamle dage" men også rækker ind i fremtidens landbrug.