|
|
 |
|
|
|
|
|
Varulven
afslører til dels sin sande natur ved at gå på to ben.
Nederst i billede er en varulv i færd med at flænse sit
offer (Træsnit fra 1500-tallet)
|
|
|
|
Varulve og andre farer
Der var mange farer, som lurede på vore
formødre, når de var gravode
Den gravide måtte passe på når hun gik ud.
Gik man fx. over
et varmt hareleje, eller en dørsten hvor nogen havde hvæsset
en
kniv, så kunne man risikere at barnet fik hareskår.
Modermærker
Fosteret kunne også skades hvis den gravide blev forskrækket.
Barnet kunne få et modermærke, som lignede det der havde
forårsaget skrækken.
Helt galt blev det hvis kvinden af forskrækkelse slog hænderne
op
på kinderne, så var det her, modermærket ville komme. Ville
man gardere sig slog man sig med hånden på fx. låret eller
enden og sagde "Bliv dér". Så fik barnet mærket hvor hånden
havde ramt, og hvor det ikke ville kunne ses.
Varulve
En anden fare var varulve. I følge folketroen kunne en varulv
forløses ved at drikke blod fra en ufødt drengebarn. Motivet
kendes bla. fra visen om fru Kirsten der vil i julestue men
overfaldes af en varulv på vejen. Hendes mand der leder efter
hende møder ulven "med barnet i mund" og finder senere de
sørgelige rester af konen. Også sagnene kender forestillingen.
Ulven kan oven i købet være kvindens egen mand, hvilket hun ved,
da hun har set hans sammenvoksede øjenbryn. En gang da de er
ude at køre standser de og manden gør sig ærinde ind i skoven.
Et øjeblik efter kommer
ulven springende og vil op i vognen til den gravide kone. Hun
slår fra sig med forklædet - til sidst må ulven give op. Da
manden kommer tilbage har han forklædetrævler mellem tænderne. |