|
|
|
|
|
|
|
|
Mønten,
som er slået i anledningen af Kronprinsbrylluppet i
2004 bygger på mange århundreders tradition.
|
|
|
|
Bryllupsmønter
Af
Helle Horsnæs, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling på
Nationalmuseet
Den mønt, som blev præget i anledningen
af Frederik og Marys bryllup bygger på en lang tradition
Traditionen tro er der præget en
erindringsmønt i anledning af Kronprinsparrets bryllup d. 14.
maj. Mønten er præget i to nominaler, en almindelig 20 kr.,
og en lidt større 200 kr. Forsiden prydes som vanligt af den
regerende monark, Dronning Margrethe 2., mens brudeparrets
dobbeltportræt findes på bagsiden. Begge mønter er gangbare
og kan altså benyttes som betalingsmiddel ligesom vores
almindelige mønter, men i praksis vil 200 kr. næppe blive
benyttet.
Forbillede i antikken
Mønter med dobbeltportræt har været kendt siden den græske
oldtid, for over 2000 år siden. Ptolemaios II af Ægypten
(285-246 f.v.t.) udstedte tidligt eksempel på en mønt med
regentparrets dobbeltportræt - endda på både for- og
bagside: Forsiden viste ham selv og hans hustru Arsinoë (der
også var hans søster), mens bagsiden viste deres forældre
Ptolemaios I (305-283 f.v.t.) og Berenike. Mønten er ikke
præget i anledning af et bryllup, men er alligevel et tidligt
forbillede for den moderne mønt.
Bryllupsmedaljer fra 1600-tallet
I løbet af 1600-tallet blev det almindeligt at fejre et
bryllup ved at præge en særlig medalje. Medaljerne adskiller
sig fra mønterne ved ikke at være et betalingsmiddel.
Medaljøren Johan Blum fra Bremen (f. 1599) har lavet en
bryllupsmedalje, som synes at have været temmelig populære.
Den er sågar blevet efterlignet af en dansk guldsmed, der
også har fordansket det lille vers der ses rundt om for- og
bagsidemotivet:
EN KLUK HØNE ELSKER SINE KYLLINGER I SÆR
JEG ELSKER MIN KIERESTE MEGET MEER
Opblomstring i 1700-tallet
Under 1700-tallets enevældige konger fik medaljekunsten en
stor opblomstring. Det ses også i de mange bryllupsmedaljer,
der er præget over hele Europa. De fyrstelige bryllupper var
arrangerede fornuftsægteskaber, hvor storpolitiske alliancer
blev beseglet. Det gjaldt i højere grad om at blive besvogret
med den rette, end om at være lykkelig i ægteskabet. Og når
en fordelagtig alliance var indgået, var medaljerne med til
at gøre PR for den.
Et godt eksempel er en medalje skåret af den svenske
medaljør Daniel Haesling (1707-1746) til Kronprins Frederiks
(senere Frederik 5.) bryllup med den engelske og hannoveranske
Prinsesse Louise. På forsiden ses Kronprinsparret i
dobbeltportræt til højre iført tidens overdådige tøj- og
parykmode. Omskriften giver parrets titler. På bagsiden ses
en pompøs opstilling af parrets våbenskjolde stillet op ad
en brændende alter. Den latinske omskrift betyder "pant(er)
på blodets forening" og fortæller at brylluppet blev
fejret i Hannover 10. november 1743.
Funkis-medalje til Frederik 9´s bryllup
Den fremherskende stilretning afspejles naturligvis i
medaljekunsten. Ved Kronprins Frederiks (senere Frederik 9.)
bryllup med svenske Prinsesse Ingrid i 1935 er den
funktionalistiske stil slået igennem. Medaljen viser Kronprinsparret
på forsiden og en opstilling af våbenskjolde på bagsiden -
nøjagtig ligesom ved Frederik 5.´s bryllup, men udtrykket er
unægtelig blevet anderledes. Medaljen er lavet af Harald
Salomon og præget på Den Kgl. Mønt.
Både mønt og medalje ved Margrethe 2.
´s bryllup
Ved Prinsesse Margrethes bryllup i 1967 blev der lavet både
en medalje og en erindringsmønt, begge udført af Harald
Salomon, der en menneskealder tidligere havde skåret Frederik
(9.) og Prinsesse Ingrids bryllupsmedalje.
På medaljen ses brudeparret på forsiden, mens bagsiden
bruger det ældgamle symbol på forening: håndtrykket, som
det himmelske lys i dette tilfælde stråler ned over. På
mønten derimod følges den konvention, at regentens portræt
altid skal være på forsiden. Brudeparret er henvist til
bagsiden. På både medaljen og mønten ser man det
usædvanlige træk, at brudens portræt er sat foran gommens.
Det skyldes naturligvis brudens højere rang som prinsesse og
tronfølger.
Litteratur:
Se om medaljøren Harald Salomons livsværk som billedhugger
og som medaljør for Den kgl. Mønt i 1927-1968 i E.
Rasmussen: Harald Salomon - en dansk medaljør og
billedhugger, Nationalmuseet 2002.
Afbildninger af samtlige danske erindringsmønter fra 1875 til
2000 findes i Jørgen Steen Jensen: Danske mønter og sedler.
Krone og øre fra 1875 til i dag, Aschehoug 2001
|