|
|
|
|
|

|
|
|
Det
strutter af grønt! Krølsalat, rucola og iceberg. |
|
|
|
Historien i salatskålen
Af Else-Marie Boyhus
I dag står skålen med den
blandede salat på de fleste middagsborde, og
supermarkederne bugner af salater i mange farver og
gestalter. De fleste oplever det som noget ret nyt, og det
er det også
Salat har haft sin op- og nedture. I renæssancens finere
køkken var salater af forskellig slags et absolut must.
Italien var toneangivende på gastronomiens som på alle
andre områder, og ville man i det høje nord være med på
noderne måtte man spise salat, også rå salat. Nord for
Alperne blev det ellers anset for at være usundt at spise
rå frugt og grønt, så der måtte nedbrydes nogle
grænser. At de ikke blev det for good fremgår af Flora
Danica 1648, hvor Simon Paulli skriver at salat tidligere
var mere agtet end nu, og han anbefaler dem, som ikke kan
tåle salaten rå, at koge den.
Salat med fløde
Et stilskifte fandt sted inden for gastronomien i
1700-tallet, hvor man gik fra renæssancens kontrastrige
køkken til det harmoniserende med Frankrig som forbillede,
og i det var der ingen plads til rå salat. Salat spillede
således ingen rolle i dansk køkken i 1700- og det meste af
1800-tallet, først hen mod 1900 vandt den forsigtigt
indpas, i form af salatblade i en dressing af fløde smagt
til med sukker og citron eller eddike. Der skulle gå
adskillige generationer førend den klassiske vinaigrette
indtog danskernes middagsborde.
Amerikanerne har en lang tradition for at spise salat, og
mange af det 20. århundredes salat-typer er udviklet her.
Det gælder gamle pluksalater, der blev amerikaniseret,
således den meget yderige Salad Bowl, og berømtest er den
sprødbladede hovedsalat Iceberg. Den blev udviklet i
Californien i 1920'erne, den gik en tid under navnet
Imperial, men fra 1940'erne har navnet været Iceberg. Dens
hovedområde er Californien og Arizona, hvor stordrift og
automatisering af såvel dyrkning som pakning, har gjort
salat til en mærkevare, der altid er ens.
Kinakål og blue cheese
Amerikanske salatvaner nåede Danmark i slutningen af
1970'erne med salatbordene, denne opmarch af grove
salattyper, iceberg og kinakål, rå grønsager, syltede
ting, croutoner osv. og batteriet af dressinger baseret på
mejeriprodukter som Thousand Iland og blue-cheese-dressing.
Samtidig sneg salat sig ind i burgere, sandwiches og andre
former for fast food.
Fornyelse og udvidelse af salat-sortimentet kom også fra
Det nye Køkken, som erobrede scenen i 1980'erne. Dets
pyntelige tallerkenservering kræver mange former og
forskellige farver. Samtidig udvidedes udvalget med meget
varierede og substantielle salater, hvor salat er blevet
blevet en selvstændig ret. Opbudet er stort, der kommer
hele tiden nyheder, så historien må til stadighed
revideres.
|
|
|
Bog om grønt:
Sammen med Hans Beck Thomsen har Else-Marie Boyhus
for ganske nyligt udgivet Kogekust - nu og da.
Frugt og grønt i dansk køkken. (Lindhardt og
Ringhof 2003) Lindhardt
og Ringhof > |
|
|