|
|

|
|
|
Én
af de mange bøger. I flot marmoreret indbinding |
|
|
 |
|
|
Lars
Bidstrup skrev også smukt. Her er hans navnetræk fra
én af bøgerne |
|
|
|
En bornholmsk bogsamler
Artiklen er leveret af Ann Vibeke Knudsen
Bornholms Museum
En lille samling bøger fra slutningen af
1600tallet til 1860erne, har tilhørt en bonde og kirkeværge,
Lars Bidstrup, på Tornegård i Bodilsker. Ved et lykketræf
blev samlingen reddet af Bornholms Museum
På en af årets varmeste dage, midt i juli
måned 2003, blev museet ringet op af personalet på Aakirkeby
containerplads. En ung mand fortalte, at der var smidt en
masse gamle bøger ud. Og det var synd, mente han, det måtte
være noget for et museum. På Aakirkeby containerplads må
man godt klunse!
Hjemmeindbinding
Vi drog selvfølgelig af sted; og sandelig! Masser af bøger,
ca. 400, var røget i containeren. De var godt nok meget
medtagne de fleste, havde helt tydeligt ligget under et
dårligt understrøget tag. Der var også mindre angreb af
sølvfisk og mus, og så manglede måske bind to og fem ud af
en serie på otte- osv.! Dertil var de
"hjemmeindbundne", det var tydeligt, for de samme
typer omslagspapir gik igen og igen, gerne stykket sammen for
at udnytte papiret optimalt og beskæringen af bøgerne kunne
man have diskuteret. Dertil var der brugt meget
genbrugsmateriale i indbindingen. På en af bøgerne endda en
tidlig tegning af en grønlandsk slæde. I virkeligheden ikke
helt urimeligt, kunne nogen finde på at påstå, at de skulle
have end deres dage på bålet!
Ældste bog fra 1600-tallet
Den ældste bog er fra sidst i 1600tallet, den yngste fra
slutningen af 1860erne. De er alle signeret "L.
Bidstrup" og dertil forsynet med et nummer. Vi valgte at
tage alle bøgerne med for at sortere dem under mere bekvemme
forhold, finde ud af hvad det var for noget. Vi samler ikke
som sådan på gamle bøger, kun hvis de specielt omhandler
bornholmske forhold, er trykt på øen eller lignende. Alt
andet er der taget vare på andre steder, og vi ønsker ikke
at blive en "konkurrent" til Det kongelige
Bibliotek! Men måske kunne man fravriste denne samling en
interessant historie.
Deja-vu
Efterhånden som bøgerne blev støvet og vasket af, gnubbet
med læderolie, gennemset og undersøgt, så dæmrede der
noget. Det lignede noget af en "deja-vu"-oplevelse.
Jo, for over 10 år siden fik museet lov til at hjemtage
forskellige effekter fra Otto Rohmanns bo i Nexø. Han havde
været meget historisk interesseret og havde i mange år
været medlem af museets bestyrelse; også næstformand i
adskillige år. Blandt hans utallige spændende optegnelser om
arkæologiske og historiske forhold på Bornholm,
skibstegninger, planer for Nexø Havn, gamle fotos,
forskellige husflidsgenstande m.m. havde museet også modtaget
nogle få bøger fra samme "L. Bidstrup".
Lars og Maren på Tornegård
Men, 400 bøger, alle signerede L. Bidstrup, hvad kan de
fortælle? Kan de om ikke andet så indholdsmæssigt have en
værdi? Og er de eventuelt relevante at gemme i museets
samling? Ved nærlæsning af bøgerne kan man ret hurtigt
konstatere, af L. Bidstrup står for Lars Bidstrup på 3.
vornedegård, Tornegård i Bodilsker. Han var født i 1802 og
boede i hvert fald ved folketællingen i 1834 på Tornegård.
Han var gift med Maren født West og de fik to sønner, men
den ældste synes ikke at være blevet ret gammel. Den yngste
søn, Julius Bidstrups navn finder vi i et par af bøgerne.
Måske har han overtaget samlingen efter faderens død, vist
sidst i 1860erne. Men han synes ikke at have arvet sin fars
store interesse for bøger.
Lars Bidstrup var gårdmand og kirkeværge i sognet. Ifølge
folketællingen i 1850 har familien begge mødre/svigermødre
boende, foruden sønnen og et par tjenestefolk. Tornegård har
været en bornholmsk gård af almindelig størrelse, 18 ha.
Den gamle gård er væk nu, erstattet af nyere, grundmurede
bygninger. Brandtaksationer, skøde- og panteprotokoller m.m.
ville kunne give mange flere oplysninger om familien, men
vores ærinde her er at se, hvad en "næsten"
almindelig bornholmsk bonde rent litterært interesserede sig
for i 1800årenes første del.
En pæn bogsamling
Lars Bidstrup har selv indbundet bøgerne - og husker man ikke
helt galt var der vist også en hel del bogbindergrej i Otto
Rohmanns bo. Bidstrup har tydeligvis abonneret på hæftede
bøger og så forsynet dem med stift omslag og lærreds- eller
læderryg. Ikke nogen form for pragtindbinding, det er
brugsbøger. Der er også rigtig mange af bøgerne, der
allerede i Lars Bidstrups tid var antikvariske. De er alle
sammen, "nye" som gamle, nummererede, den sidste i
vores samling med nummeret 1515. Så en ganske pæn bogsamling
har det været, set med datidens øjne.
Mest skønlitteratur
Bogsamlingen kan grupperes i følgende emner: landbrug,
religion, geografi og rejser, historie, naturhistorie, dansk
og udenlandsk litteratur, kunst og musik samt kalendere og
kuriosa. De skønlitterære bøger er i overtal.
Bog no. 1 er desværre ikke bevaret, det er derimod bog no. 2.
Det er en historiebog fra 1781 og den omhandler det danske
kongeriges historie, og kongeriget indbefattede vel af mærke
dengang både Danmark, Norge og Holsten. Den er skrevet af den
dansknorske historiker Peter Friederich Suhm. Lars Bidstrup
har noteret i bogen, at han erhvervede en kasse gamle bøger
af Anders Peter Blem i 1826. Da var Lars Bidstrup 24 år
gammel og er altså lige begyndt at samle på bøger. De
næste fire bøger i rækken er en geografibog, en religiøs
bog og en praktisk landbrugsbog, en "Hestelægebog".
Disse fire typer bøger repræsenterer meget godt samlingens
væsentligste indhold.
Fra kirkelig interesse til 1001 nat
Bortset fra romanerne er der flest religiøse bøger; Lars
Bidstrup var kirkeværge og har givet interesseret sig for
kirkelige spørgsmål. Især i hans sidste år optog det store
dele af den danske befolkning med selveste den karismatiske
Frederik Severin Grundtvig i spidsen.
Men også bøger om historie, geografi og naturhistorie er
rigt repræsenterede i samlingen. Og litteratur og poesi, fra
"Robinson Crusoe's mærkværdige Begivenheder" og
"Tusind og én Nat. Arabiske Fortællinger" til
Bjørnstjerne Bjørnsons "Arne". Og utallige
forfattere, der for længst er glemt. Og således kunne man
blive ved med at nævne eksempler på datidens lekture. At
spørgsmålet om mormonerne og deres livsform var højaktuel
kan man tydeligt konstatere, at der var krig i Kina i 1860, at
mange gæve kvinder deltog i den franske revolution, at
Thorvaldsen Museum var åbnet i 1848 og at Lumbye var blevet
aktuel med sin musik …
En klog bonde...
Det er ikke småting, Lars Bidstrup har interesseret sig for.
Og så er det vel kun ca. en fjerdedel af bøgerne, der nu er
havnet i museets hus. Man må formode, at H.C. Andersens
eventyr også har været imellem - i en
"Folkekalender" findes en første udgave af et af
hans eventyr, "Sommerfuglen - , måske endda Søren
Kierkegaard, Livingstones Reiser - og dertil alle de samtidige
bornholmske bøger. De er naturligvis alle sammen sorteret fra
af "virkelige" bogsamlere.
Den sidste bog i rækken, nr. 1515 er en af de mange
religiøse bøger: "En Prædiken om Synden mod den
Helligaand af Doctor Morten Luther. Holdt i Wittenberg i Aaret
1529." Oversat af F.L. Mynster. Kjøbenhavn 1868. Mynster
var en lærd forfatter og oversætter. Han skrev selv om
Niebelungversets rhytmiske ejendommelighed, og han oversatte
foruden Luthers skrifter bl.a. E.T.A. Hoffmanns fantastiske
fortællinger. Velbekomme!
Hvorom alting er! De bøger, der på en varm
sommerdag røg i containeren i Aakirkeby, kan fortælle lidt
om, hvad en klog bonde længst mod øst i Danmark har
interesseret sig for for 150-200 år siden. Og faktisk - og
bortset fra tidsfaktoren - er det jo ikke så meget anderledes
end det, tilsvarende "bognørder" beskæftiger sig
med i dag.
|
|
|