Amatørarkæologi

Det er de færreste amatørarkæologer, der finder et guldhorn. Men mindre kan også gøre det. Amatørarkæologi er ikke skattejagt.

Som "skrivebords-amatørarkæolog" kan enhver gå i gang uden videre. Mange vil vælge en bestemt periode og/eller en bestemt egn, og koncentrere sig om fund herfra. Med hensyn til litteratur kan folkebiblioteket hjælpe - og sikkert også biblioteket på det museum, der står for udgravninger i det område, man er interesseret i.

Meld dig ind i en forening
Som hovedregel bør man melde sig ind i en amatørarkæologisk forening eller sørge for tilknytning til et museum, hvis man vil lede efter oldsager. Det er vigtigt, at fund behandles på den rigtige måde. Her bør man ikke alene – og slet ikke som begynder – kaste sig hovedkulds ud i eftersøgning og optagning.
Desuden arrangerer de fleste amatørarkæologiske sammenslutninger udgravningslejre i samarbejde med museer og andre. Her kan man få ny viden, vejledning og mulighed for at arbejde i praksis. I det daglige har foreningerne medlemsmøder med foredrag, udgiver nyhedsbreve m.m., og arbejder i det hele taget for højnelse af viden, etik og standard blandt "hobby-arkæologerne".

Samarbejde med museer
Danske amatørarkæologer har tradition for godt samarbejde med museer og faguddannede i det fælles projekt: At sikre bevaringen af fortiden levn for eftertiden. En stor del af den meget tidlige arkæologiske forskning er i øvrigt udført af seriøst arbejdende amatører.

"Målet" er for de fleste amatørarkæologer at få en større indsigt i menneskets ældste kulturhistorie og selv bidrage til studiet af denne historie. Det sker både gennem deltagelse i udgravningslejre og arbejde med trykte kilder.

Besøg også hjemmesiden for
Sammenslutningen af amatørarkæolger >