|
|
|
|
|
Sådan starter du IKKE din
slægtsforskning...
|
|
|
|
Start
ikke med...
Det værste man kan gøre er at stryge af
sted til det nærmeste arkiv eller klikke ind på en af
nettets muligheder og starte sin eftersøgning efter ”mormor,
som hed Erna Hansen og vistnok stammede fra Møn”.
Måske har du en spændende
familietradition, som du gerne vil efterprøve. Måske er du bærer
af et specielt efternavn, og vil vide om farfar havde ret i, at navnet ”vist stammer fra Tyskland”.
Men det duer ikke fx at begynde at skrive til forskellige
tyske arkiver eller google løs i håb om at finde
slægtsnavnets historie på denne måde.
Slægtsforskning er altid en ligning med
mange ubekendte og man kan jo sagtens forestille sig, at ”mormor
fra Møn” måske i virkeligheden er født et helt andet
sted, og at familien er flyttet til Møn da hun var 14-15 år.
Derfor skal måske både hendes fødsel og konfirmation findes i
helt andre kirkebøger end de mønske—hvor der i øvrigt er
adskillige sogne at vælge imellem.
Det giver heller ikke
nødvendigvis et resultat at google det specielle, måske
tyske, navn som farfar har fortalt om, uden forudgående undersøgelser og overvejelser.
Selvom du finder navnet på nettet, er er jo ikke bevist nogen
slægtskabsforbindelse. Der kan være mange familier med samme
navn, navnet kan være blevet ”justeret” lidt af mange
års dansk udtale og stavemåde. Og hvem véd, måske er den
første bærer i slægten blevet opkaldt efter en prominent
person i lokalsamfundet som bar det særlige navn—men har
ikke nogen som helst slægtskabsforbindelse til vedkommende.
|
|
|