|
|
|
|
|
Slægtsforskning begynder altid derhjemme og bl.a
ved at lave interviews med familiens ældre. Tag gerne gamle albums med at snakke om - og ud fra!
|
|
|
|
Snak
med din slægt!
Slægtsforskning handler også om at få
interviewet familiens ældre. Husk, at familiens gamle dokumenter være
blevet spredt til flere grene.
Det skulle være pudsigt, om
alt slægtsforskningsrelevant materiale var havnet netop hos
slægtsforskerens egne forældre
eller bedsteforældre. Et godt råd er at starte kontakten
omkring slægtsforskning hos sine
mostre og kusiner. I reglen er det især familiens kvinder,
som er gode til at gemme og bevare slægtsminder, gamle fotos,
udklip om bryllupper og dødsfald. Dette tip skal naturligvis
ikke forhindre, at man også kontakter sine fætre, onkler
eller andre i familien!
Der kan være god logik i at kontakte de
ældste først, eftersom der er størst chance for, at disse
dels har erindringer, men også relevant materiale liggende.
Men også yngre generationer bør opsøges, og det kan være
en god ide at benytte en familiebegivenhed eller det årlige
julekort/brev til at efterlyse materiale. Julekortet kommer jo
ofte også ud til lidt fjernere slægtninge, som man måske
ikke har helt så hyppig kontakt med.
Før man for alvor går i krig med
slægtsforskningen via kilder,
arkiver og internet bør man have lagt grunden ved et godt
forarbejde. Har man et godt overblik over, hvad man rent
faktisk véd, kan man bedre identificere hullerne og de
steder, hvor der med fordel kan ledes for at få dem fyldt.
|
|
|
OPGAVE
|
|
Opstil en huskeliste til brug for
interviews med de ældre i din slægt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|