|
|
|
|
|
Slægtsforskning gør museumsbesøg
meget sjovere. For her kan man jo få et billede af,
hvordan anerne levede, som fx her i Den Gamle By.
|
|
|
|
Sjove
slægts-ideer
Hvem har sagt, at slægtsforskning kun er
noget, der skal foregå på arkiver og biblioteker? Der er
mange sjove måder, som du kan kan arbejde med slægten på!
Fotosafari til slægtens steder
Brug en del af sommerferien på en fotosafari til slægtens
steder. Tag billeder af landskaber, kirker, veje m.m. hvor
anerne har boet. Bagefter kan du - hjemme ved pc´en - prøve
at finde frem til websites med gamle billeder af de samme
steder. Du kan fx bruge www.danskebilleder.dk eller via
www.danskearkiver.dk finde frem til lokalarkiver.
Lokalarkiverne har som regel rigtig gode billedsamlinger.
Husk museumsbesøgene!
På museerne kan du holde slægtens historie sammen med egnens
- eller med Danmarkshistorien. Hvis dine aner var
købstadsborgere må du næsten en tur til Den Gamle By (www.dengamleby.dk
). Bønder og husmænd? Så kunne du besøge nogle af
frilandsmuseerne (fx www.denfynskelandsby.dk
ellerwww.frilandsmuseet.dk ). Nationalmuseets udstilling
"Danmarkshistorier" er den knagerække, som du kan
hænge hele slægtens liv op på (www.danmarkshistorier.dk )
Slægtens dokumenter
Skal anerne have deres plads i hjemmet? Hvorfor på fotos?
Mange har attester m.m. som kan ligge fladt. Brug det enten
som et billede på væggen, eller læg tingene under en
glasplade som del af et lille bord. Men brug endelig ikke
originalerne! Tag gode farvefotokopier eller scanninger til
formålet.
Hjemmelavet billedbog til de yngste
Lav en lille bog til de små. Scan gamle billeder ind og sæt
dem ind i et hæfte med en kort tekst. Så er der noget at
fortælle ud fra, næste gang du bli´r bedt om at fortælle
om "den gang da du var lille". …og gamle billeder
er også dem fra 1970´rne hvor du havde svenskerhår og
bukser med svaj ;-)
Til middag med slægten
Tag kopier af fotos og arkivalier til at lave
"slægts-dækkeservietter", der hver fortællre om
en person eller et anepar. Klæb kopierne op på A4-karton
sammen med en lille lap med navne og data. I fotoforretninger
m.m. kan du købe "selvlaminerende" plasticark til
at lægge den lille collage ind i. Hvem skal have tipoldemor
til bords i aften?
|