Slægtsforskning og folketællinger

Siden 1787 er der lavet folketællinger, som er brugbare for slægtsforskere. Her får du et øjebliksbillede af dine aners husstand, den dag der var tælling.

Folketællinger er lavet med jævne mellemrum frem til 1970 og her listes alle medlemmer i en husstand. Dvs. også gamle folk på aftægt, tjenestefolk, logerende, m.m.

De originale tællinger findes i Rigsarkivet, men de fleste lokalarkiver har kopier af folketællinger frem til 1890 for det eller de sogne som arkivet dækker. På www.arkivalieronline.dk finder du digitale kopier af ældre folketællinger. På mange lokal- og stadsarkiver finder du også mikrokortkopier for nærområdet og de statslige arkivlæsesale har et fuldt sæt af mikrokortkopier. En folketælling, som slægtsforskeren bør bide særligt mærke i, er tællingen fra 1845. Det er den ældste som oplyser, hvor de talte er født.

Tællingerne kan godt indeholde fejl. Man tog sig mindre af retskrivningen i ældre tid og de talte havde ikke altid styr på deres alder. Stednavne, som listeføreren ikke kendte, kan også være stavet på fantasifulde måder.

Men man skal selvfølgelig bruge sin kritiske sans og ikke falde for fristelsen til at godtage en ane, der ikke passer helt, medmindre andre indicier taler for det.