|
|
|
|
|
De første oplysninger som slægtsforskeren kan finde er selvfølgelig oplysninger om fødsel og dåb.
|
|
|
|
Fødsel
Anernes fødsel finder du i kirkebøgerne,
men der er mange andre kilder, som kan hjælpe dig. Fx
jordemoderens protokoller.
De grundlæggende oplysninger om en persons
fødsel finder du i kirkebogen for det sogn, hvor vedkommende
er født/døbt. For at finde oplysninger i en kirkebog skal du
kende navnet på det sogn, hvor begivenheden du interesserer
dig for, er sket. Du får oplysning om:
Især i ældre tid var det som regel sådan,
at gudmor og faddere var nære slægtninge til dåbsbarnets
forældre. Derfor er det vigtigt at skrive alt hvad du finder,
ordret op
Hvis du vil vide mere om en formoders
barselfærd, skal du bruge jordemoderprotokollerne fra den
jordemoder, som tog imod barnet.
Her vil der fx stå hvilken tid på døgnet
barnet blev født, om det kom med hovedet først, om fødslen
forløb naturligt eller om man måtte tilkalde lægen med
fødselstangen. Jordemoderprotokollerne findes i
embedslægearkiverne på landsarkiverne, og
tilgængelighedsgrænsen er 75 år.
I embedslægearkiverne finder du også
vaccinationsprotokoller, hvor bl.a. børnenes fødested er
indført. Det kan være en særlig hjælp i perioden mellem
1810 hvor vaccinationen indføres og frem til 1845, hvor
folketællingerne begynder at liste de taltes fødested.
|
|
|
HUSK
|
|
Hvis dine aner var medlemmer af et
andet anerkendt trossamfund end folkekirken, vil den
pågældende menighed ministerialbøger også være
afleveret til landsarkiverne. Det gælder fx. jøder,
romersk-katolske, reformerte, etc.
|
|
|
|
MERE OM FØDSEL & DÅB?
Læs om
kulturhistorien bag fødsel og dåb på
historie-online
|
|
|
|
|
|
|