|
Lidt om Nationalmuseet
Besøg også museet på www.natmus.dk
Nationalmuseets samlinger for
Danmarks Nyere Tid omfatter ca. 400.000 genstande fra
perioden 1660 helt op til nutiden.
Samlingerne blev grundlagt i 1885
af Bernhard Olsen under navnet "Dansk
Folkemuseum". Fra 1920 blev samlingerne en del af
Nationalmuseet.
I de første årtier var det den
danske almuebefolkning, der var i fokus. Men museet
interesserede sig også for byernes gamle håndværk og
håndværkertradit- ioner samt for "højere
stand" dvs. livet hos adelen og det velstillede
borgerskab.
Efter 2. verdenskrig var det
samtidens livsformer - middel- stand og
arbejderbefolkning i by og på land - som kom i fokus.
Sideløbende med indsamlingen af genstande blev der
også indsamlet erindringer, fotografier, film og
interviews, som kunne belyse dagligdagens leve- og
arbejdsvilkår.
På udstillingen Danmarkshistorier
kan man se et udpluk af de mange genstande og
beretninger, som Nationalmu- seet har gemt fra de sidste
350 års historie. Det er også muligt at besøge andre
udstillinger og interiører fra denne periode.
I "Prinsens Palais", der
er en del af Nationalmuseets hovedbyg- ning, kan man se
møbler og in- ventar fra danske slotte og herre- gårde
i 1700-tallet. I samme gade - i Frederiksholms Kanal -
kan man besøge grossererparret Rasmussens overdådige
"klunke-hjem" fra 1890'erne.
I Brede findes et velbevaret
fabriksmiljø fra 1800- og 1900-tallet. Her kan man se
fabrikant van Hemerts elegante sommerbolig fra 1790erne,
indrettet i Brede Hovedbygning, mens udstillingen
"Industriens vugge" fortæller om de første
danske industrier langs Mølleåen |