[sitemap]

< Aktuelt  

  

Nu skal der atter vand i voldgraven... (Foto fra museets website)

  

A. P. Møller sætter kronen på værket i Vordingborg

A. P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers fond til almene formål har doneret kr. 20 mio til at realisere de ambitiøse planer for et nationalt forsknings- og formidlingscenter
i Vordingborg.

Flankeret af Valdemar Atterdags Gåsetårn fra 1360'erne og resterne af hele tre kongeborge fra middelalderen, skal der frem til åbningen i 2013 etableres et helt nyt
nationalt forskningscenter for borge og voldsteder. Derudover bliver det 3,5 hektar store fortidsminde midt i Vordingborg by, iscenesat og nyformidlet i samarbejde med Stig Lennart Anderssons arkitekter og Kulturarvsstyrelsen.

Et historisk opfyldingsprojekt er under opsejling i Vordingborg. Valdemar Atterdags store voldgrave, der i sin tid omkransede den danske konges største borg, har ligget tørlagt i flere hundrede år. Inden 2013 skal den genfyldes, og skaber dermed bogstaveligt talt en ø midt i Vordingborg by. Det nye museum der også er en del af planen forventes færdigt på  Valdemars dag (15. juni) 2013.

Med donationen fra A. P Møller runder projektkassen rundt regnet kr. 100 mio. Det betyder at der stadig er 30 mio. i restordre før projektet er fuldt finansieret.
" Med de 100 mio. i hus går vi nu igang med projektet" siger Museumschef Keld Møller Hansen.

 

museerne.dk >

 
 

Del på Facebook, digg, m.m.