[sitemap]

< Aktuelt  

  

Billedet er lånt fra Vikingskibsmuseets website

  

Historisk anker bjærget

Syd for Lolland har Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet hævet et anker, som formentlig stammer fra tiden omkring Englandskrigene i starten af 1800-tallet.

Den 16-17. november 1811 forsvandt 44 handelsskibe ved Rødsand ud for Nysted på Lolland. Danmark var i krig med England og 120 handelsskibe var på vej fra Sverige med kurs mod England. Danmark førte en aggressiv politik med nålestiksangreb fra de såkaldte kaperskibe, som hurtigt kunne stikke ud fra kysten og borde handelsskibe. Handelsflåden blev derfor eskorteret af 8-10 engelske orlogsskibe, heriblandt linieskibene St. George og Defence. Begge skibe forliste ud for Thorsminde på Jyllands vestkyst juleaften 1811. Over 1300 søfolk druknede.

Under opankringen ved Rødsand blev den store armada af handels- og orlogsskibe overrasket af kraftig vind med orkanstyrke. Ankertrodserne på 30 skibe sprang, hvorpå skibene drev hjælpeløse omkring og blev aldrig set siden. 2 skibe forliste på stedet, medens 12 drev på land og blev efterfølgende overtaget og tømt af danskere.
Mange skibe mistede altså deres ankre og fra lokale fiskere ved vi, at området ved Rødsand er kendt for dets mange ankre.

Ved den marinarkæologiske undersøgelse, som Vikingeskibsmuseet har gennemført forud for byggeriet af den anden store havvindmøllepark ved Rødsand, blev der fundet 3 ankre og flere ankerkæder, der var mere end 100 år gamle og derfor beskyttet af museumsloven. Det ene anker var i fare for at blive ødelagt af byggeriet af vindmøllerne og det blev derfor besluttet, at bjærge dette, få det konserveret og bevaret for eftertiden. Ankeret var af den type, der har været forsynet med træstok og kunne derfor meget vel være et af de mange ankre, der gik tabt de stormfulde nætter i 1811.

 

Vikingeskibsmuseet >

Del på Facebook, digg, m.m.