|
|
 |
|
|
Galeasen Anna Møller i museumshavnen. (Foto:
Vikingeskibsmuseet)
|
|
|
|
Gammel galease til service i Roskilde
Galeasen Anna Møller, som tilhører
Nationalmuseet, er sejlet til museumshavnen i Roskilde for
vinteren. Skibet skal gennemgås og ordnes af
Vikingeskibsmuseets dygtige skibstømrere
Skibet er en ægte tidslomme. Den lille
kabys giver klare billeder om et liv uden overdreven luksus.
Den store rig, som blev håndteret af et par mand, fortæller
om et hårdt og simpelt liv. Skibet var datidens lastbil, der
fragtede alle typer varer på kryds og tværs mellem danske og
nærtliggende landes havne. Kul, salt, klinker, mursten...
I dag er skibet ejet af Nationalmuseet og
når den ikke er under sejl, befinder den sig i Nyhavn sammen
med blandt andet fyrskibet Gedser Rev. I de kommende måneder
vil skibet imidlertid ligge i Roskilde, hvor
Vikingeskibsmuseets skibstømrer Morten Møller Nielsen i
disse dage gør klar til et større serviceeftersyn af det
aktivt sejlende skib.
"Der er et angreb af tømrersvamp i en
dækskravel, som vi skal have styr på. Det betyder at stort
set hele dækket skal gås efter og omkalfatres. Samtidig skal
en del af styrbord lønning skiftes og en ny dækskasse til
skibets generator står også på min liste", fortæller Morten
Møller Nielsen om det arbejde der venter forude.
Anna Møller har en lang og interessant
historie bag sig. Skibet blev bygget på Peter Larsens værft
i Randers i 1906 og sejlede som brugsfartøj helt frem til
1969. I de første mange år fungerede Anna Møller som
fragtskib, men efter 63 års virke var det slut. Skibet blev
solgt til en udenlandsk køber, som ville ombygge skibet til
lystskib. Projektet blev snart opgivet og i mange år lå
skibet ved kaj i Rudkøbing, hvor det langsomt sygnede hen.
I 1975 blev skibet solgt til A.P. Møller og Hustru Chastine
McKinney Møllers Fond til almene Formål, og et omfattende
restaureringsarbejde gik igang. Skibet blev bragt tilbage
til sit oprindelige udseende og har siden 1976 været
hjemmehørende i Nyhavn. Anna Møller sejles i dag af et
aktivt skibslaug som sejler rundt i Danmark hver sommer.
|
|
|