Ny website om vikingernes rejser
Den nye website "Vikingerejsen" er
Lindholm Høje museets nye tiltag i formidlingen af
vikingerne og deres kontakter i hele den vestlige verden.
Hjemmesiden er et samarbejde med 16 andre vikingemuseer i
Skandinavien.
Alle stederne er lokaliteter, hvor der er
spor efter vikingerne. Her er der fundet både deres
landsbyer og gravpladser. Det er kendte lokaliteter, hvor
konger er begravet, som for eksempel i Jelling og ved Gamla
Uppsala i Sverige eller det er berømte vikingebyer så som
Ribe og Sigtuna. Lindholm Høje er derfor kommet i flot
selskab. På Lindholm Høje var der i vikingetiden en mindre
landsby med flere gårdsanlæg og tæt ved lå landsbyens
gravplads. Det var godt at bo på Lindholm Høje, da markerne
gav godt udbytte og fårene god og fin uld. Tæt ved lå
Lindholm Å og her kunne vikingeskibene fra Limfjorden sejle
op og handle med de lokale. Desværre var sandet en stor
plage og omkring år 1100 var markerne så tilsandet, at
befolkningen valgte at forlade stedet og bosatte sig andre
steder i Vendsyssel. I mange århundreder var stedet dækket
af sand og gået i glemslen, men i 1800-tallet kom der
fornyet interesse omkring stedet og i 1950´erne blev hele
gravpladsen udgravet. På Lindholm Høje er en Skandinaviens
største gravpladser med stensætninger. Mere end 700 grave er
der fundet her og langt hovedparten er brandgrave.
Alt dette kan man læse om på hjemmesiden.
Museumsinspektør Elisabeth Barfod Carlsen fra Lindholm Høje
Museet siger, at hjemmesiden er tænkt som en reklame for
Lindholm Høje Museet, og som en oplagt intro inden et besøg
på stedet. Der er mange hjemmesider om vikinger, men denne
her er skrevet af fagfolk og her er tænkt grundigt over,
hvad det er de skandinaviske museer vil formidle. Siden
indeholder ud over det en gennemgang af stederne og det
lille spil, desuden panoramabilleder, så man næsten føler,
at man står på stedet. Der er en tidslinje, som går fra de
ældste spor på stedet og op til år 2000, så kan man følge
historiens gang, og se hvordan stederne er fremkommet og
brugt genne årene.
|
|
|