[sitemap]

< Aktuelt  

  

Brønden med træstige. Billedet er lånt fra museets website.

  

Viborg Stiftsmuseum udgraver brønd med "indbygget" træstige

Museet i Viborg undersøger i øjeblikket en bebyggelse med brønde fra yngre jernalder på Gravgårdsvej i Daugbjerg

Viborg Stiftsmuseum udgravede i 2007 dele af en bebyggelse fra germansk jernalder (400-800 e. Kr). Ikke blot var der spor af huse, men i en lavning lå der flere brønde og p.g.a. den store fugtighed, var der bevaret træ i disse. Der var både vogndele, bygningstømmer og ting fra husholdningen.

I 2008 blev der kun gravet ganske lidt, men nu er museet i gang igen. Der forventes i år at blive undersøgt større dele af bebyggelsen, men i første omgang er der store forventninger til området med brønde.

Årets udgravninger er nu i fuld gang og holder foreløbig forventningerne fuldt ud. Der er fritlagt 20 brønde, og dem, som museet allerede har gravet, indeholder bl.a. en stige i en og fint fletværk i en anden. Blandt de fine genstandsfund er en lille kølle, der også dukkede frem i en brønd.

 

Viborg Stiftsmuseum >

 

Del på Facebook, digg, m.m.