[sitemap]

< Aktuelt  

  

Den nye website.

  

Farverens lærling på internettet

”Farverens lærling” er nu kommet på internettet, takket være Vejle Museum. Materialet rummer en lang række oplysninger og småhistorier til brug for elever, skoler og privatpersoner.  

Et af temaerne er om naturlige farveemner som de vegetabilske og animalske, hvor især de vegetabilske hentes i den danske natur. De animalske findes under temaet Oversøiske farver, hvor materialer som rødtræ, indigo, katechu, sandeltræ, cochenille og mange flere findes i Ejnar Hansens 20 bødkertønder med spændende farveemner, som han hentede ude i den store verden. Ikke at forglemme purpursneglene, som han i 1955 indsamlede i Spanien og farvede med deres saft på stedet. Oldtidens mest kostbare og flotteste farve.

Ejnar Hansens landskendte herbarium med pressede blomster og påsatte farvede garner inspirerer til at indsamle og farve med blomster og blade. Når de koges sammen med garn eller stof og tilsættes salte eller mineraler, er det som at gå på opdagelse, for hvilke farver kommer der frem? Der er også muligheder for at øve sig i stoftryk, som oprindelig hørte til farverfaget.

En receptbog fra 1752 danner grundlag for opskrifter om, hvordan man i dag frembringer hovedfarverne rød, blå, brun og gul. Temaet Farvergården er en historisk rundtur med nærbilleder af de forskellige rum og redskaber, der giver indblik i farverfagets vilkår. Disse suppleres af en dramatiseret webfortælling, hvor den nye lærling sættes i gang af farvemesteren og hans gamle mor, der ved alt om farvningerne.

 

Vejle Museum >

 

Del på Facebook, digg, m.m.