|
|
 |
|
|
To skoleelever afprøver den nye app |
|
|
|
App til skoler på Danmarks Tekniske Museum
Danmarks Tekniske Museum har netop
lanceret en app til smartphones: Energikrisen på Mobil.
Til de der ikke ved det, er en app et lille
program, som man kan overføre til sin telefon, f. eks via
Apples App Store. App´en er en del af et undervisningsforløb
om Energikrisen i 1973 og eleverne skal tilegne sig ny viden
om teknologi, energi, ressourceforbrug og deres betydning og
indflydelse på samfundets udvikling. Alt dette sker via en
app overført til elevernes egne smartphones. Da ikke alle
elever i de ældste klasser har smartphones, har museet
indkøbt et antal Ipads, som bliver udlånt til eleverne. Der
er også blevet opsat to Ipads på museet, så andre af museets
gæster får mulighed for at afprøve programmet. App´en vil
også blive udgivet i en Android version i løbet af foråret.
”Jeg tror, at brugen af smartphones på
museer og andre kulturinstitutioner vil bliver mere og mere
almindeligt i de kommende år. Teknologien åbner op for nye
muligheder for formidlingen, hvor man i højere grad kan
tilrettelægge formidlingen til forskellige grupper af
publikum, uden at vi behøver at plastre museet til med
plancher og videoskærme. Informationerne bliver usynlige,
fordi de bliver formidlet via brugernes egne
mobiltelefoner”, siger Michael Gyldendal fra museets
skoletjeneste. |
|
|