[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

500.000 til "Spor efter vikingerne"

Danmarks ældste by, Ribe, fylder 1300 år i 2010. Et nyt projekt skal formidle historien om Ribes opståen

Kulturministeren har besluttet at støtte projektet ”Spor efter vikingerne”, der er et samarbejde mellem Ribe VikingeCenter, Sydvestjyske Museer og Esbjerg Kommune, med 0,5 mio. kr.

Projektet sætter fokus på Ribes opståen og udvikling i jernalder og vikingetid set i lyset af nationale og internationale forbindelser, og er et projekt i forbindelse med Ribes 1300 års jubilæum næste år. Støtten gives fra tipspuljen til Kultur i hele landet, hvor der var ansøgningsfrist 1. november 2009.

Kulturminister Carina Christensen siger:
”Som Danmarks ældste by har Ribes historie en særlig betydning for os alle sammen, og det er derfor relevant for alle landet over at kende denne historie. Det er der også taget højde for i projektet, hvor der lægges stor vægt på, at historien om Ribes opståen og udvikling formidles bredt ud, blandt andet til alle landets skoleklasser. Jeg er derfor meget glad for at kunne støtte projektet med 0,5 mio. kr.”

 

Ribe Vikingecenter >
Sydvestjyske Museer >

 

Del på Facebook, digg, m.m.