St. Georges klokke kommer til Strandingsmuseet

Det er ikke helt uventet, men ikke desto mindre særdeles kærkomment, at Strandingsmuseum st. George her i 200 året for strandingstragedien i 1811, får HMS St. Georges skibsklokke.

Faktisk blev museet kontaktet af No menighedsråd allerede i 2009, for at høre om der var interessere for at modtage klokken. Da direktør Ole Nielsen blev underrettet om henvendelsen tabte han næsten næse og mund idet han kort forinden havde drømt, at man ville få skibsklokken foræret til museet. Det er altså bogstaveligt talt en drøm der går i opfyldelse. Og hvilken drøm. Ikke alene får museet endnu en genstand som naturligt hører hjemme i samlingen, som rummer alle de andre fund fra HMS st. George, men at kunne modtage selve skibsklokken er helt fantastisk. En unik genstand med en fantastisk historie og sin helt egen stemme.

Dykkere fra Fjaltring bjergede i 1876 skibsklokken fra St. George. Samme år blev den skænket til den nyopførte kirke i No. Her har den siden fyldt kirken og byen med sine toner. De samme toner hørtes, da mindesmærket for katastrofen blev afsløret på Thorsminde tange i 1937. Anledningen til overdragelsen er, at No kirke skal have en ny klokke med klokkestabel og fuldautomatisk ringe- og kimeanlæg. Da den gamle klokke ikke anses for egnet til den nye brug, får Strandingsmuseet derfor nu den gamle skibsklokke. Klokken vil blive hentet fredag d. 4. maj og straks bragt til Strandingsmuseet.

Klokkens toner må ha’ lydt da brådsøer slog ind over det strandede skib for 200 år siden og akkompagnerede således mange søfolks sidste timer. Fremover skal tonerne fra skibsklokken lyde og fylde Strandingsmuseet ved særlige lejligheder. På Strandingsmuseet er man meget taknemmelig for den flotte gave fra No menighedsråd, og glæder sig til at give den et blivende hjem her 200 år efter forliset.