Spyddet, der besejrede svenskerne for præcis 350 år siden

I februar 1659 stod fjenden foran byens volde. København var truet og kongen ville "dø i sin rede". På Nationalmuseet findes spyddet, der iflg. traditionen fældede den første angriber i den skæbnesvangre nat - hvor Danmarks fremtid stod på spil.

Langs med søjlegangen på den ene langside af Nationalmuseet i København løber Stormgade. Gaden har ikke navn efter den susende trafik eller den ofte stride blæst, der står mellem facaderne. Det er en anden og mere dramatisk begivenhed, der ligger bag, nemlig det svenske stormangreb på København i natten mellem den 10. og 11. februar 1659. Og på Nationalmuseet kan du se det 265,5 cm lange våben, som officer Claus von Ahlefeldt bekæmpede svenskerne med!

Dér, hvor Nationalmuseet ligger i dag, var der for 350 år siden åbent vand. Men i februarkulden var havet frosset til, så der var åbnet en iskold vej for landets fjender til byens hjerte, Slotsholmen. Her kom slaget om Danmarks fremtid til at stå. Det var den krigsvante danske officer Claus von Ahlefeldt (1614-1674), der havde kommandoen på den del af volden, hvor svenskernes hovedangreb satte ind. Efter tidens skik gik officererne i spidsen for deres mænd både i angreb og forsvar, og Ahlefeldt stod selv klar på volden ved den hjørnebastion, hvor svenskerne nåede længst frem under hele stormen. Den forreste svenske officer nåede netop at komme med et sejrsråb, da han blev stukket ned af Claus von Ahlefeldt. Ahlefeldt bar som andre officerer et spydlignende stagevåben, en såkaldt partisan, der tjente som et værdighedstegn. Men den var dødbringende nok. Svenskeren styrtede om, og de følgende svenskere fik lige så kortvarig glæde af at have besteget Københavns Volde.

Efter sejren nød Claus Ahlefeldt godt af sin konges taknemmelighed. Han havde ledet forsvaret dygtigt, og hans personlige nedkæmpelse af den svenske angriber blev næsten et symbol på selve sejren. Derfor er det ikke så mærkeligt, at hans våben, Ahlefeldts partisan, også blev gemt som et klenodie. Måske overrakte han allerede våbnet til kong Frederik III i 1659 for at markere sejren. I 1674, det år Ahlefeldt selv fandt en fredelig død, var hans partisan i al fald optaget i fortegnelsen over genstande i Kongens Kunstkammer som et spyd, "hvor med General Claus von Ahlefeldt stach i Stormen for Kiøbenhafn dend første Svendske, som kom paa Volden". Det 265,5 cm lange våben med sin smukt dekorerede, fligede stålspids er udstillet den dag i dag, i Nationalmuseets renæssanceudstilling, rum 125, der har svenskekrigene som tema.