|
|
 |
|
|
Fund fra Nydam. De lyse streger er padderokkerødder
(Foto: Museum Sønderjylland) |
|
|
|
Undersøgelser i Nydam mose skal redde oldsager fra
ødelæggelse
Padderokker er i gang med at nedbryde
mosens oldsager. Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland
er på sagen
Nydam Mose på Sundeved har siden midten af
1800-årene givet fantastiske fund fra jernalderen nærmere
bestemt perioden mellem ca. 250 og 550 e.Kr. Bedst kendt er
uden tvivl den store egetræs båd, som kan ses udstillet på
museet på Gottorp Slot i Schleswig. Men der er udgravet
mange andre, meget vigtige fund af både metal – og nok så
vigtigt – træ – et materiale, som arkæologer bestemt ikke er
forvente med at finde fra oldtiden.
Selvom der er gravet en del i mosen, sidst
ved Nationalmuseet i 1990’erne, er det kun ca. 2 % af mosens
areal, der er undersøgt. Ved de seneste undersøgelser viste
det sig, at to planter: Kær-padderok og dynd-padderok var i
gang med en heftig nedbrydning af de oldsager, der stadig
fandtes i mosen. De to planters rødder går nemlig meget dybt
ned i mosen, og de gennemtrænger alt, med svære skader for
især træoldsagerne til følge. Derfor har Kulturarvstyrelsen,
der som øverste fredningsmyndighed har ansvaret for den
fredede Nydam Mose, også forsøgt at begrænse de to planters
forekomst bl.a. ved at lægge en dug i form af fibertex ud
over mosen.
Et af de helt store problemer i relation
til padderokken er helt klart, at der ikke er vished for,
hvor der findes oldsager fra i mosen. I jernalderen var
området en sø, og i hvert fald seks gange ofredes der våben
på stedet. Når disse funds udbredelse ikke kendes, er der
stor fare for, at padderokken ikke uskadeliggøres i de
områder, hvor der findes fund. Får planterne frit spil, vil
de her liggende oldsager blive ødelagt.
I vinteren 2009 og sommeren 2010 blev hele
mosens overflade scannet med georadar for ad denne vej at
undersøge, om denne teknik kunne anvendes til lidt populært
sagt at kigge ned i mosen uden at grave. Resultaterne syntes
lovende, og i juni fik styregruppen lov til at grave fire
mindre prøvegrøfter forskellige steder i den fredede mose.
Det var steder, hvor georadar undersøgelserne havde vist
interessante anomalier.
Resultaterne er p.t. under bearbejdning, så
vi kan endnu ikke sige, om georadarundersøgelser er en
farbar vej til kortlægning af mosens indhold af oldsager. I
de tre af søgegrøfterne fandtes der ikke oldsager, medens
der i den fjerde var mange. Hvor mange vides faktisk ikke,
for oldsagerne, som bl.a. var et sværd, dele af et
skjoldbrædt, et spant og en bordplanke fra en båd, blev kun
frilagt i overfladen, registreret og vurderet m.h.t.
bevaringstilstand. Oldsagerne har det heldigvis godt, hvad
angår fugtighed. Men desværre må det erkendes, at den
dækkende dug ikke umiddelbart synes at påvirke padderokkens
rødder. De havde gennemboret alle oldsagerne af træ. |
|
|