|
|
 |
|
|
Jens Møller, ny bestyrelsesformand i Museum
Sønderjylland.
|
|
|
|
Ny bestyrelse for landets 3. største museum
Museum Sønderjyllands nye bestyrelse har
den 23. marts 2010 holdt sit første møde, og den
konstituerede sig således: Jens Møller blev valgt som
formand og Povl Kylling Petersen blev valgt som næstformand.
Jens Møller er udpeget af Regionsrådet i
Region Syddanmark og Povl Kylling Petersen er udpeget af
Byrådet i Aabenraa Kommune. For begges vedkommende er der
tale om genvalg – både til museets bestyrelse og til
posterne som formand og næstformand.
Jens Møller udtaler, at han er meget glad
for valget som formand, da det giver mulighed for at
opretholde både kontinuiteten fra den foregående
bestyrelsesperiode med henblik på at fortsætte opbygningen
og konsolideringen af Museum Sønderjylland, men også - efter
museets opstart for et par år siden – sammen med den øvrige
bestyrelse at være med til at sætte retning for den videre
udvikling og indhold i en af de mest spændende og
udfordrende museumsfusioner i Danmark med en række store
opgaver inden for de kommende år.
Den 1. januar 2007 er Museum Sønderjyllands
dåbsdag. Museum Sønderjylland er fusion af en række større
og mindre offentlige og selvejende museer i det gamle
Sønderjyllands amt.
Museum Sønderjylland er en selvejende
institution, der ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer - 2
byrådsmedlemmer fra de 4 nye kommuner Aabenraa, Haderslev,
Tønder og Sønderborg samt Region Syddanmark samt én
personalerepræsentant. Bestyrelsen har det fulde ansvar for
museets drift og den ansætter museets direktør.
Museet er et specialmuseum for naturhistorie, historie og
kunst. Det består af en lang række større og mindre
afdelinger, der geografisk er spredt ud over hele landsdelen
på en snes adresser, men som samlet giver et indtryk af
Sønderjyllands særlige kultur, historie og natur.
I alt beskæftiger museet ca. 160 personer
fordelt på en række forskellige ansættelsesformer samt et
skiftende antal frivillige hjælpere. |