|
|
 |
|
|
Fredningen af en skaldynge ved Fårevejle Kirkeby, i
Nordvestsjælland. markeres her med en granitsten.
(Foto fra Kulturarvsstyrelsens website) |
|
|
|
Skalledynge fredet
Stenalder-danskerne var glade for østers
og nu er én af deres køkkenmøddinger blevet fredet
For nyligt blev der sat et par kraftige
granitsten i jorden på en mark nord for Fårevejle Kirkeby. I
stenene er indgraveret en kongekrone og bogstaverne FM, der
står for Fredet Minde. Stenene markerer, at en del af marken
nu er fredet for at beskytte en køkkenmødding fra
stenalderen.
Skaldyngen var ved at tage skade af
pløjning. Derfor har ejerne af marken indgået aftale med
Kulturarvsstyrelsen om at frede stedet. Styrelsen har betalt
for ejernes driftstab, så pløjningen kan ophøre og arealet
ligge dækket af græs. Stedet ligger ved vejkrydset
Nykøbingvej og Kroenborgvej ca. en kilometer nord for
Fårevejle Kirkeby.
I samarbejde med Odsherred Kommune bliver
der nu etableret en P-plads, hvor Kulturarvsstyrelsen sætter
informationsskilte op. Det er en del af projektet Danmarks
Oldtid i Landskabet, hvor en lang række af de fineste
fortidsminder i landet skal formidles for publikum på
stedet.
For 5-6 tusinde år siden spiste vores
forfædre så vældige mængder af østers på dette sted, at det
kan ses den dag i dag. Under markoverfladen findes en dynge
af østers- og muslingeskaller på et halvt tusinde
kvadratmeters udstrækning og indtil en meters tykkelse. For
nutidens og fremtidens forskere er denne affaldsdynge en
guldgrube af informationer om hverdagslivet i oldtiden.
Arkæologer har allerede to gange foretaget
mindre udgravninger på stedet. I 1890’erne var det folk fra
Nationalmuseet, der stod for undersøgelserne. Da man vendte
tilbage til stedet for nogle år siden – for at foretage en
lidt mere moderne undersøgelse – var det under ledelse af
den amerikanske arkæolog, Douglas T. Price på vegne af
Odsherreds Museum. Langt den største del af dyngen er dog
bevaret og skal ligge urørt hen i fremtiden.
Da udgravningerne stod åbne, lagde man især
mærke til de store mængder af skaller fra østers, blåmusling
og hjertemusling. Så man nærmere efter, var der også talrige
fiskeben og knogler fra skovens storvildt. Desuden var der
skår af de lerkar, man kogte mad i.
Ved Nationalmuseets udgravninger stødte man
også på en menneskeknogle. Fremtidige analyser i
affaldsdyngen kan måske forklare, hvorfor der optræder
menneskeknogler her. Med fredningen af køkkenmøddingen har
Kulturarvsstyrelsen sørget for, at der er bevaret et godt
kildemateriale til fremtidens forskere. |