[sitemap]

< Aktuelt  

  

 

  

Sagnlandet Lejre på finansloven

En aftale mellem Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening sikrer Sagnlandet Lejres amtslige driftstilskud.

Der er stor glæde i Sagnlandet Lejre i disse dage. En aftale mellem Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening har nemlig sikret, at driftstilskuddet på 2,3 mio. kroner fra det nu nedlagte Roskilde Amt videreføres permanent af Undervisningsministeriet fra 2011.
I en overgangsperiode på fire år fra 2007 - 2011 har staten overtaget amternes tilskud til kultur- og undervisningsinstitutioner og Undervisningsministeriet fik ansvaret for Roskilde Amts tilskud til Sagnlandet Lejre.

I følge den oprindelige aftale, der blev indgået som en del af kommunalreformen, skal de amtslige forpligtelser efter den fireårige periode overgå til kommunerne via bloktilskud.
Men det ville have skabt en usikker situation for Sagnlandet Lejre.
- Vores amtslige tilskud havde en sådan størrelse, at det ikke står mål med det bloktilskud, som Lejre Kommune kan forvente at modtage, og det har skabt stor bekymring over vores fremtidige muligheder, siger direktøren for Sagnlandet Lejre, Lars Holten.

Aftalen, som blev indgået 17. juni, sikrer Sagnlandet Lejres driftmæssige fremtid. Den erstatter direktørens og bestyrelses bekymring med en stor optimisme.
Den betyder, at Sagnlandet Lejre kan kan opretholde sin levende historieformidling og skabe gode familieoplevelser og undervisningstilbud for skolerne i de nye rammer som dronningen indviede i pinsen.

- Sagnlandet Lejre skal fortsat tjene mange penge udover de offentlige driftstilskud. For hver offentligt krone tjener Sagnlandet selv to kroner, men de offentlige driftstilskud er en fornuftig samfundsinvestering, der gør det muligt for os at genere endnu flere midler til gavn for borgerne i form af levende kulturtilbud. Vi opererer med et 0-budget, hvor alle indtægter går til vores formidling og dermed til publikum og skolebørn, siger Lars Holten, som retter en stor tak til de fremsynede politikere i ministeriet og Kommunernes Landsforening.

 

Sagnlandet Lejre >

 

Del på Facebook, digg, m.m.