Vellykket redningsaktion sikrer digitale data

Uerstattelige digitale data var i fare for at gå tabt, da Statens Arkiver iværksatte en storstilet redningsaktion. Nu bliver erfaringerne fra projektet offentliggjort, så alle interesserede kan få glæde af dem.

Vi kender alle situationen med et digitalt dokument, der ikke længere kan åbnes, en fil, der ikke længere kan læses, eller et program, der ikke længere kan køres. Den teknologiske udvikling går stærkt, og formater, medier og maskiner forældes i raskt tempo.

Statens Arkiver har modtaget digitale data fra offentlige myndigheder siden 1973, og nogle af disse data stammer helt tilbage fra den digitale forvaltnings spæde barndom, hvor begreber som datamater og edb begyndte at blive almindelige på de offentlige kontorer.

CPR-registeret tilbage fra dets oprettelse i 1968, Undervisningsministeriets Elev, skole og klassestatistik fra 1963 og Statsskattedirektoratets slutligning fra 1970 er blandt de data, som Statens Arkiver har modtaget.

De gamle data var et godt stykke fra de standardiserede data, som i dag modtages af Statens Arkiver, og i begyndelsen af det nye årtusinde stod det klart, at en større redningsaktion var nødvendig for at sikre, at de gamle data fortsat kunne læses og forstås.

Redningsaktionen fik navnet ”Format- og Strukturkonverteringsprojektet”, og nu offentliggør Statens Arkiver en omfattende evalueringsrapport, så værdifuld viden om projektet og dets resultater bliver opsamlet og formidlet.

Blandt rapportens hovedkonklusioner er, at bevaring af data, der bare er nogle få år gamle, kræver en rettidig og aktiv indsats, hvis data ikke skal gå tabt, eller udgifterne til bevaring skal løbe løbsk.

Arkivchef Kirsten Villadsen Kristmar fra Rigsarkivets Bevarings- og Kassationsafdeling udtaler:

”Alternativet til projektet var, at vi langsomt, men sikkert ville have mistet de unikke data i vores samlinger. Og da vi er det første arkiv i verden, som har udført en sådan redningsaktion, er vi meget stolte over, at vi nu kan præsentere en fyldig evalueringsrapport, som vil være guld værd for andre arkiver og øvrige bevaringsinstitutioner, der står over for tilsvarende udfordringer. Rapporten burde også vække interesse hos andre, der har brug for deres data og dokumenter i mere end blot nogle få år.”