En lille hertug er vendt hjem

Onsdag d. 17. november vendte Jacob van Doordts smukke portræt af Chr. 4´s søn, Hertug Ulrik, officielt hjem til Danmark. Ulrik var en rigtig renæssanceprins - som måske blev snigmyrdet

Maleriet er udført omkring 1615 og viser den kun fireårige Hertug Ulrik, der var Christian 4.s femte søn med Dronning Anne Cathrine. Anskaffelsen af portrættet har været mulig takket være støtte fra Augustinus Fonden.

Hertug Ulrik var den yngste af 4 sønner, som Christian 4. fik med sin dronning Anna Cathrine af Brandenburg. Med hende fik kongen yderligere to døtre, der begge døde som spæde.

Før 1660 var kongeriget Danmark endnu et valgkongedømme. Ulriks ældste storebror Christian var derfor "udvalgt prins" altså valgt tronfølger, men døde i 1647, et år før faderen Christian 4. Det blev derfor Ulriks yngre storebror, der i 1648 blev konge som Frederik 3. Derimod var kongens andre lande, hertugdømmerne Slesvig og Holsten, arvelige, og derfor bærer Ulrik titelen "hertug".

Da Ulrik ikke var tronfølger, måtte han således skoles til et andet liv. Valget blev en traditionel opvækst med lærdom som forventedes af en kongelig søn; alt fra det boglige til det militære. Denne opvækst gjorde det muligt for ham at arbejde for sin far kongen såvel som ved udenlandske hoffer og hære. Han tjente i Sverige, Holland og Sachsen som officer. Han formåede bl.a. i 1632 at tilbageerobre Tycho Brahes globus, som tidligere var blevet bortført til Schlesien - Ulrik var da kun 21 år gammel! Men hans egentlige bedrift var hans interesse for filosofi, retfærdig levevis og flere kunstarter bl.a. digtning og maleri.

Desværre døde Hertug Ulrik allerede i 1633 - kun 23 år gammel. Han blev enten skudt i kamp, dræbt af snigmorder eller ved et vådeskud. Der er adskillige versioner.
Tilbage står omridset af en ægte renæssanceprins og af et ungt menneske som nåede så meget på så kort tid. Samtidens kongelige omtaler ham i rosende vendinger og tabet af ham var følt blandt dem.