[sitemap]

< Aktuelt  

  

I løbet af 1960érne blev postkontoret på Esrum nedlagt.

  

Posten gik i kloster

Hvad er bindeleddet mellem ærkebiskop Eskil, Kong Frederik II og postmesteren i Esrum? En sjov historie er dukket op af gemmerne på Post og Tele Museum

Et kloster skal ligge fjernt fra menneskers færden - et sted, hvor omgivelserne opmuntrer til meditation og fordybelse. Derfor kunne det nok overraske nogle, at Esrum Kloster pludselig genlød af stempelbanken og postbudes effektive skridt. Den 7. december 1919 blev det gamle munkekloster omdannet til postkontor. Postmester Schafranek (1870-1944) indrettede sig, hvor abbeden og siden Frederik II havde haft privat gemak århundreder tidligere.

Hvorfor blev klostret indtaget af etaten? Jo, det kneb ganske enkelt for postvæsenet at finde lokaler til et postkontor i Esrum. Blikket faldt på det cistercienserkloster, som ærkebiskop Eskil havde stiftet i 1151. Munkene var for længst blevet kastet på porten, og Frederik II's dragoner fortrukket. Efter forhandlinger med Finansministeriet, som på dette tidspunkt administrerede bygningerne, fik etaten lov at indrette postkontor i klostrets eneste bestående middelalderbygning. Postkontoret var et overstået kapitel i løbet af 1960'erne. I dag danner stedet rammerne om et kultur- og naturcenter.

 

Læs hele historien om "klosterpostkontoret" hos Post og Tele Museum >

Esrum kloster >

 

Del på Facebook, digg, m.m.