[sitemap]

< Aktuelt  

  

Hospitalsarkitektur. Michael Gottlieb Bindesbölls karakteristiske gotiske trappegavle, gule sten og røde murstensbånd er detaljer i hans historicistiske hospitalsbyggeri til glæde for øje og sind hos syge og raske. (Foto: Helle Lorenzen)

  

Psykiatrimuseum i europæisk samarbejde

Museet, Psykiatrisk Hospital i Risskov har fået godkendt et samarbejdsprojekt med nogle af de væsentligste europæiske museer og samlinger inden for området: psykiatrihistorie og outsiderkunst/l’art brut

Samarbejdet er døbt ”Connecting the European Mind”, og den overordnede koordinator på ”Connecting the European Mind” er Museum Dr. Guislain i Gent. Medarrangører er: Museet, Psykiatrisk Hospital, Het Dolhuys i Haarlem og Wellcome Collection i London. Associerede partnere er Prinzhorn Collection i Heidelberg og Museele i Göppingen.

”Connecting the European Mind” vil over de næste to år udmønte sig i en lang række konkrete fælles manifestationer af samarbejdet: En række udstillinger, som belyser aspekter af den europæiske psykiatrihistorie og kunst af psykiatribrugere skal ”rejse” mellem deltagerne. Museet i Risskov bidrager også gennem en række møder og symposier til samtlige museers planlægning af lokale aktiviteter.

Desuden vil samarbejdet udmønte sig i en række udgivelser, hvor Museet bidrager med to, en om vores store kunstner, Ovartaci, som skal følge en europæisk vandreudstilling af hans værker. ¨Den anden udgivelses emne er kunsten, arkitekturen og ”det skønnes” betydning for det psykiatriske miljø. Et af udgangspunkterne er lægen Harald Selmers dannelsesrejse i 1847-48 til en række europæiske sindssygeanstalter. Rejsens mål var at samle indtryk til opførelsen af anstalten i Risskov, eller Jydske Asyl.

Det første arrangement i samarbejdet mellem museerne bliver en konference i Prag i slutningen af oktober 2009. Det er den 2 internationale konference for psykiatrihistoriske museer og samlinger af outsiderkunst.

 

 

 

Del på Facebook, digg, m.m.