[sitemap]

< Aktuelt  

  

  

Unge pirater kopierer historiske film

Ulovlig piratkopiering er ikke kun for teenagere og nørder, der downloader de nyeste filmsucceser fra Hollywood til hjemmecomputeren. Serien Danskernes egen Historie er også blevet en efterspurgt vare blandt de unge digitale pirater.

Danskernes store interesse for den nære historie er blevet understreget gennem den succes, som filmserien Danskernes egen Historie har haft gennem de sidste fire år. Der er blevet solgt mere end 500.000 eksemplarer af de 30 forskellige udgivelser i serien og nu er filmene, der fortæller de sidste 100 års historie i øjenhøjde, også blevet ramt af digital piratkopiering og ulovlig distribution på internettet.

– Det er ærgerligt at vi nu også ser kopier af Danskernes egen Historie på nettet, især fordi udgivelserne også genererer indtægter til det store stykke kulturbevarende arbejde, som udføres i de mange lokalarkiver der bidrager til Danskernes egen Historie. Men de digitale piratkopiering er samtidig et billede på en interessant bevægelse i interessen for historie, siger Thomas Tingstrup, som er medstifter af Substanz der producerer Danskernes egen Historie.

Den digitale kopiering af titlerne fra Danskernes egen Historie har givet stof til eftertanke hos Substanz, som producerer de historiske film og man vil nu undersøge mulighederne for at etablere et lovligt tilbud om download af titlerne mod betaling. Det store antal titler i filmserien har gjort, at mange kunder går forgæves i butikkerne i jagten på en bestemt titel. Det problem kan muligheden for lovlig digital distribution være med til at afhjælpe.

Det er typisk yngre mennesker mellem 15-24 år som er der bevæger på de weblogs, debatfora og fildelingstjenester hvor der udveksles digitale filmklip på nettet, mens det traditionelt er de ældre aldersgrupper, som interesserer sig for historisk litteratur og film. Den ulovlige digitale udbredelse af Danskernes egen Historie er tydeligt billede på at historieinteressen nu også rækker ned i de yngre generationer.

Filmene i serien Danskernes egen Historie – enkeltvis eller i bokssæt – koster fra kr. 99-499. De kan bl.a. købes - helt lovligt - i boghandlen, supermarkeder og på www.vildmedhistorie.dk.

 

Danskernes egen historie >

Del på Facebook, digg, m.m.