|
|
 |
|
|
To af de smukke medaljer. |
|
|
|
Flotte medaljer til Orlogsmuseet
Private samlere har givet museet en flot
gave i anledning af Søværnets 500-års dag. Samlingen rummer
både danske og britiske medaljer fra Slaget på Reden.
Leif Hasle og før ham hans far, Henning
Hasle, har igennem mere end en menneskealder samlet på
interessante medaljer.
Nu har Statens Forsvarshistoriske Museum
modtaget en fornem gave i form af 20 medaljer med
tilknytning til et af de absolutte højdepunkter i dansk
søkrigshistorie, nemlig Slaget på Reden i 1801. Det er altid
godt at kunne fortælle historien fra flere forskellige
sider, og det er netop muligt ud fra Hasle-samlingen, idet
den rummer medaljer fra både den danske og britiske side.
Den generøse gave er skænket til museet i anledning af
Søværnets 500-års jubilæum og vil blive udstillet på
Orlogsmuseet.
Medaljerne er ikke blot hver især små
stykker smukt kunsthåndværk, de er også i flere tilfælde
unikke fortællinger om de søfolk og soldater, der kæmpede i
den dramatiske kamp på Københavns Red den 2. april 1801.
Medaljerne er nemlig personligt tildelt, og modtagerens navn
indgraveret på selve medaljen. |
|
|